123 / 147
D el af d et afdæ kkede loft i stueetagen .
D e tæ tliggen de bjæ lker bæ res af en
læ n gd egåen d e drager. På drageren er
bl. a. m alet religiøse skriftsprog, me=
den s bjæ lker og loftsb ræ d der er deko*
reret m ed m ørkeblå æ d elsten e, brusk*
barok ke p lan teslyn g og forsk ellige
fugle.
sig om to selvstænd ige huse, der aldrig har haft
nogen indre forbindelse. T il gengæ ld er der stor
lighed mellem fagaderne; de vandrette sandstens?
baand ligger i samme højde og vinduernes stør?
relse og udformning med de kurvehanksbuede
stik med sand stenskvadrene er fuldstændig ens.
D ette forklarer, at flere forfattere (bl. a.
Vi l helm
Lo r enz en
) har betragtet Strandgade 30—32 som
én bygning, der senere er b levet delt.
Strandgade 30 syn es at være opført omkring
1636 af
Jens Pov ls en
i følge en kam inhammer
med dette aarstal og Jens Povlsen s og hans hu?
strus initialer. Dengang om fatted e hovedhu set en
grundmuret bygning mod gaden og en
8
fag lang
bindingsværkslænge ved grundens nordøstre skel.
D ette vinkelform ede hus eksisterer endnu, dog
er bindingsværkslængen helt om bygget i grund»
mur. — Hvad der i øvrigt den gang kan have været
paa grunden af bygninger er senere forsvundet.
Omkring 1680 vid es ejendomm en at have været
bryggergaard og af taksationer fra aarhundred?
sk iftet kan man se, at grunden nu er bebygget
med mange store og smaa huse, der videre ned
gennem tiderne stadig fornyes og ombygges.
Bryggerivirksomheden er kn y ttet til sted et i næ?
sten to hundrede aar; men af ældre og yngre er?
hvervsbygninger er der nu in tet tilbage. D e t pæne
empirehus mod W ildersgade er bygget 1828—29,
medens det bagved liggende manzard pakhus for?
m odentlig er fra tiden omkring 1800.
V i vil nu vende tilbage til Strandgadehuset. D et
har ogsaa i tiden s løb undergaaet adskillige for?
andringer. I 1710 blev der saaledes indrettet en
port, saa man kunde køre ind i gaarden fra Strand?
gade; tidligere havde dette kun været muligt fra
Kongensgade. L igeledes i første halvdel af 1700?
tallet opføres en sidelænge af bindingsværk langs
det sydv estre skel; den indeholdt bl. a. en trappe
og forb indes med det gam le sidehus med en svale?
gang, der paabygges stenhu set ud for d ettes
2
’
stokværk.
Fra tiden omkring 1730—40 hidrører en række
gode interiører med paneler og brede trefyld ings
døre, af hvilke især salen i stenhu sets
2
. etage er
et m eget smukt rum. Men ogsaa den borgerlige
rokoko og den Harsdorffske klassicism e er repræ?
senteret. N o rd for porten findes saaledes et ynde?
fuldt rokokorum med to slanke fløjdøre symme?
trisk anbragt omkring en rundbuet kakkelovns?
nische med rocailleværk — og fra 1800?tallets før?
ste aar stammer bl. a. en oval trappe af massivt
mahogny og den pyn telige port mod Strandgade.
Før 1910 fand tes der ogsaa gode senbarokke
rum i den nordøstre sidelænges 2. stokværk. D isse
er — ligesom flere af de øvrige interiører — kendt
fra
Vi l helm Hamme r s hø j s
malerier. Hammershøj
boede selv paa
1
. sal i en aarrække omkring aar?
hundredskiftet.
1910 blev et mørkt aar i Strandgadehusets hi?
storie. En ret haardhændet ombygning ødelagde
14