118 / 147
kildebanes tid, og her har aldrig været plantet. Jeg
kend te allerede som dreng sydskråningen godt.
D er vok sed e den gang skønne kolonier af blå
slangehoved og oksetunge, hulkravet kodriver, vild
kørvel og m eget andet, men hverken træer eller
buske. I tiden s løb er så vingede frø af Elm, Ær,
A sk, N auer og andre træer flø jet ud fra GI. Carls#
bergs have, fra V estre kirkegård og forskellige
småhaver; fuglene har spredt frø fra hyld, vilde
roser, slåen, bukketorn og andre buske, og i tidens
løb er skrænterne derfor helt eller delvis vok set
til, og ser nyd elige ud i sommertiden.
D a kystban en blev anlagt, blev der derimod
p l an t e t
for at forskønne de nye skrænter langs
dens sider. N o g e t af det, der plantedes, egnede
sig ikke for pladsen, hvor det blev sat, er derfor
efterhånden gået ud, og er b levet erstattet med
andet, m en i det store og hele ligger endnu de
samme regelmæ ssigt formede busketter, skråtlig#
gende ovaler sym etrisk grupperede på hver sin
side af et cirkelrundt bed, rektangulære busketter,
eller busketter, hvis øverste og nederste side er
lige og parallelle, medens sidelinierne er indad#
bøjede cirkelbuer. Og disse busketter er helt om#
giv et af græs. Fraset den fortegning, der altid
fremkommer, hvor græskanter igennem en år#
række stikk es af af mindre øvede folk, er disse
figurer i det store og hele endnu at se både ved
Ø sterport og ved Svanemøllen. D e ligger stadig
og truer med at glide ned ad skråningen, uden et#
hvert holdepunkt som de er, og navnlig om vinte#
ren er det et ynkeligt syn, der vidner om en man#
gel på æ stetisk fornemmelse, som er større end
en dansk statsin stitu tion kan være det bekendt.
D et er ikke her sted et til at gå i enkeltheder
angående den art havearkitektoriske opgavers rig#
Plantninger på ji
fuld fart, er der i alm indelighed ingen mening i at
have småplantninger til at daske forbi ruderne.
D et vil derimod ofte være af værdi at få plantet
lidt ved den nyere tids mindre skønne cementvia#
dukter som banen fører under; og i nærheden af
stationerne, vil en passende beplantning flere ste#
der også kunne gøre godt.
Hvor skrænterne kun er lave, så man fra toget
kan se ud over landskabet, er dækkende beplant#
ning kun af det onde, og på høje skrænter vil
det altid være kønnest, at beplantningen er mere
slu ttet foroven og med større eller mindre udlø#
bere ned ad skråningen. Beplantningens største
værdi er dens evne til at m ildne indtrykket af det
sår, jernbanens gennem førelse har tilføjet landska#
bet, og behaget ved m odsæ tningen mellem den
skarptskaarne skrænt og det organiskt vok sendes
uregelmæssighed. Derfor må beplantninger i så
høj grad som muligt have det vok sed es præg og
ikke det plantedes, det uregelbundne og ikke
danne afstukne geom etriske figurer og planter i
række eller i „forbundt“. Buske, der breder sig
ved rodskud, er derfor særlig egnede. V ed plante#
valget må der tages særligt hensyn til underbun#
den, da muldlaget næ sten altid er tyndt, ligesom
skråningens orientering er af stor betydning, fordi
en hældning mod syd betyder et overmål a f.s o l
og modsat et minimum af lys, hvis skråningen ven#
der mod nord. Buske, der dækker jorden under sig
også om vinteren enten ved at være stedsegrønne
eller ved at beholde de visne blade til foråret, har
særlig værdi, men da sted segrønne planter i al#
m indelighed ikke godt tåler kulrøg, begrænser
dette deres anvendelsesmulighed. V ed siden af
træagtige bevoksninger kan urteagtige planter også
have betydning. N avn lig arter med rig blomstring,
ved Svanemøllens station.
tige løsning, men det kan dog i alm indelighed
siges, at meget af den beplantning, der findes langs
banerne ikke alene er ganske overflødig, men kun
til skade. U d e på linien, hvor toget kører med
såsom gederams, cikorie, rejnfan, slangehoved,
hvid oxeøje, kongelys, vild gulerod, vild kørvel
og knoldet mjødurt, for blot at nævne enkelte fra
den danske flora.
9