119 / 147
D et er derimod en selvfølge, at jernbaneskrå?
ningerne ikke må være arnested for markukrudt,
som’ valmue, klinte, kornblom st, gul Ok seøje, ager*
kål, agertidsel og mæ lkebøtte. Større eller min?
dre kolonier af arter som de førstnæ vn te kan i
blom stringstiden send e de rejsende et smil i forbi?
farten; og med lid t om tanke vil det ikke være
vanskeligt at frede om sådanne planter og derved
få dem til at brede sig. Også tidlige løgvæk ster
burde anvendes på skråninger ned mod en sta?
tionsplads som f. eks. Ø sterport. A llerede i Marts?
April vild e der med anvendelse af crocus, scilla,
chinooxa, påskelilier, vintergækker o.
1
. forvildet i
græ sset ligesom i Frederiksberg have eller Øre?
gårdsparken kunne frembringes frydefulde farve?
virkninger, der vilde være en god erstatning for
de lange rækker kulørte reklam eskilte, der nu pry?
der stak ittet langs Ø stbanegade. Inde ved byerne
kunde man i det hele taget uden skade gå lidt
udenfor den oprindelige danske flora og derved
få flere muligheder at operere med.
Man skal på den anden sid e vogte sig for at
gøre jernbaneskrænter altfor haveagtige igen, hvor
banen da ikke netop fører tæ t forbi en herre?
gårdspark, da det dér ikke vil undre nogen, at en
Rødtjørn eller andre mere sjæ ldne træer eller
buske har forvildet sig udenfor hegnet. På samme
måde vil det fø les tilfred sstillende, at det er sko?
ven s plantesam fund, der har bredt sig ned ad
skrænterne, der, hvor en bane fører gennem en
skov, noget, som vi Københavnere kan glæde os
over flere steder ude langs kystbanen , m en her
er det igen naturen, der selv har taget føringen,
ikke D e danske Statsbaner, der hø jst kan påbe?
råbe sig æren af at have lad et være m ed at rydde
det selvså ed e bort.
N år man har set, hvor m eget der i vore nabo?
lande gøres ud af planteud sm ykning af jernbaner?
nes terræn, måske endda sine steder mere end
tiltalende, er det sørgeligt at se, hvor langt vi her
i landet er sakk et agter ud på dette område, skøn t
vort klima er fuldt ud så gunstigt, og skøn t have?
kunsten ellers ikke står tilbage her i landet. B lot
det må gå op for ledelsen , at beplantningen har
et forskønnende formål, og at der her ligger en
opgave, som forsømm es, vil det næppe være van?
skeligt at finde frem til de rigtige former.
E. Erst adi Jørgensen.
\
K o n k u r r e n c e n om B e lla lio j«
K
øbenhavns Kommunes Konkurrence om en Be?
byggelsesp lan for Bellahøj er for nogen Tid
sid en b levet afgjort og med følgende Resultat:
1.
Præmie, Kr. 8000, tilfald t Arkitekterne Mo?
gens Irming og Tage N ielsen i Samarbejde med
C ivilingeniør P. O. Brems. 3 Præmier å Kr. 4000
b lev tildelt Arkitekterne E. Hartvig?Rasmussen,
T. M iland P etersen og Ruth Speyer, A rk itekterne
O tto Frankild og Peer Abben og A rk itekterne P.
W end elboe Jensen og Valdemar Petersen. Des?
uden har Kommunen indkøbt 2 Projekter å
Kr. 1000, det ene ved Kooperative Ark itekter Ole
Buhi, Esben Klint, Karl Larsen og Harald Peter?
sen i Samarbejde med C ivilingeniør Ernst Ishøy
og Haveark itekt Georg Boye, det andet af Arki?
tek ten Tobias Faber og Jørn U tzon .
Oven for bringes en Skraaprojektion over det
sam lede Areal visende 1. Præm ietagernes Forslag.
1 0