125 / 147
arkitekten er saa stor en kunstner, at han skaber
noget værdifuldt „ny t“ over det opgivne tema;
m en det er igen en anden sag.
Jeg skal dog afholde mig fra at fæ lde nogen
dom i denne „sag“, det var blot min mening at
bringe læseren til eftertanke og gøre opmærksom
paa, at butiksvinduer og andre „fæ le“ moderne
indretninger ikke er de gam le bygningers eneste
— og heller ikke altid værste — fjender, en yderst
velm ent restaurering kan rumme en lige saa stor
fare for en gammel bygnings helhed og harmoni.
Grosserer
He nr y L. W . Jensens
overtagelse af
Strandgade 30 er en m ilepæl i ejendomm en s his
storie, — og forhaabentlig indledningen til en lang
og lykkelig periode. H enry L. W . Jensen forstod
ikke blot sted ets charme, da han beslu ttede at
købe ejendomm en, han anede ogsaa, hvilke mulig*
heder der var til sted e for at skabe en fin og ori*
ginal ramme om sin ek sk lusive tæppehandel.
Med
Ha ra ld Hauber g
som arkitekt begyndte
man da det store ombygningsarbejde, for hvilket
grundsynspunktet hele tiden har været, at de
smukke interiører i flø jen mod Strandgade kun
skulde gøres p ietetsfu ld t i stand, — deres ud*
seende og stemning skulde lades urørt. Derimod
er de to sidelængers indre, hvor der ikke er noget
af værdi bevaret, b levet bygget grundigt om. Paa
denne maade har Grosserer Jensen ikke blot faaet
sig en vidunderlig lejlighed med opholdsstuer i de
smukke, gamle rum, en so lfy ld t og velindrettet
sovekamm erafdeling i det nordlige sidehus og en
køkkenafdeling — indrettet efter alle kunsten s
regler — i den sydv estre længe, men ogsaa gode
kontorer og fortrinlige udstillings* og opbevarings*
rum for tæpperne.
Foreningen til H oved stad en s Forskønnelses Præ*
miering af ombygningen eller restaureringen, hvad
man nu vil kalde det, skyld es dog næppe, at Henry
L. W . Jensen har indrettet det smukt og ideelt for
sig og sin forretning; det man først og fremmest
maa glæde sig over er, at Strandgadehuset
er ble
*
v e t g jo r t l e v edy g t i g t for en længere aarrække,
det er gjort saa grundigt i stand som sikkert al*
drig tidligere i dets 300*aarige gam le liv, beboelsen
er blevet tidssvarende, saa den med sine fine,
gam le interiører siger spar to til de fleste mo*
derne lejligheder, og de kommercielle rum er tip*
top lyse, venlige og velindrettede. Gaarden har
ogsaa vundet meget ved ombygningen. De gamle
stalde med tilhørende smaaskure er forsvundet,
og langs det nordre skel er opført et helt nyt
D et sydvestre gadeværelse under ombygningen. På bindings*
værksskillerummet ses rester af kalkmalerier med høje palme*
agtige træ er og enkelte fugle (fra 1710). Også det oprindelige
bjælkeloft kom frem ved denne lejlighed.
2*etages hus. Gaardspladsen er brolagt i mønster,
og træer og blom ster vil snart gøre den hyggelige
gaard endnu mere tillokkende.
D ette med levedygtighed en er m eget væ sentligt.
Saalænge en god, gammel bygning ikke blot er
brugbar — m en endog v elegn et til sit formaal, vil
den i de allerfleste tilfæ lde sikre sig selv mod
nedrivning, og det er m eget mere værd end fred*
ning og andre kunstige bevaringsmetoder.
Forinden vi forlader ombygningens fortjenester,
skal der nævnes endnu en gevinst: Rokokorum*
met i stueetagen nord for porten, som paa et eller
andet tidspunkt var b levet delt og i det hele slem t
skam feret, har nu atter faaet sin gamle størrelse
og iøvrigt den skikkelse, som klascism ens tilføjel*
ser gav det — og det er b levet et af husets fine*
ste interiører.
D en gennemgribende ombygning og istandsæt*
telse har im idlertid ogsaa frembudt en glimrende
lejlighed til at komme tilbunds i husets bygnings*
historie — ogsaa her har H enry L. W. Jensen væ*
ret den ideelle ejer — yderst in teresseret i hvad
der kom frem, taalmodig og offervillig, naar det
16