129 / 147
»Broparken« ved Lyngbyvejen. A rkitekt, Professor
Kay Fisker.
vort Organ en absolut Forpligtelse til ogsaa at
sige anerkendende Ord, naar Forholdene opfordrer
til det.
Forandringerne, som i de sid ste Aar er fore?
gaaet langs Lygbyvejen, byder paa en saadan
kærkommen Opfordring. I den syd lige og nord*
lige U dkan t af G en to fte er hele nye Kvarterer
groet frem, der hver for sig viser en rationel og
smuk U d n y ttelse af Terrainet, og tilsammen af*
slører Spændvidden af den individuelle Opfind*
somhed indenfor moderne dansk Byggeri. Foto*
grafier taget fra Jorden giver desværre intet Bil*
lede af de to Anlæg som Ffelhed, — et saadant
vil kun faas paa fyldestgørende V is ved Optage!*
ser fra Luften.
Næ rm est København krones Bakken, hvorpaa
Bern storffstøtten staar, af A rk itekt
Fournais
’
Rækkehuse,
Ki ldegaa rd svænget ,
ordnet i to paa
hinanden vinkelrette Gader, hvorved den reelle
Boligenhed straks ophøjes til Bybillede og under*
streger sin egen Evne til at give baade Stil og for*
nøjelig A fveksling. D er er Sol, Lethed og Farve*
spil over det indbydende Kvarter paa Bakketop*
pen, Bjærgstemning raader i dets Gader, hvorover
H im len hvæ lver sig uden at brydes af Taarne,
Træer eller Fabriksskorstene.
A f en nogen anden Art er Professor
Ka y
Fisker’s
Bebyggelse,
Broparken,
længere nordpaa,
hvor Brogaardsvej støder til Lyngbyvejen. Ogsaa
den har Bjærgpræget over sig, ligger anordnet paa
en Skraaning ned imod G en to fte Sø vis å vis Bak*
ken med det gamle Vandtaarn. Paa Stedet fandtes
tidligere en gammel idyllisk Gaard, hvor mange
»Kildegaardsvænget« ved Lyngbyvejen. A rkitekt Sv.
Fournais.
Kunstmalere har søgt Motiver i den vild somm e
Faldefærdighed, yderligere interessant, fordi der
var Parkeringsplads for diverse blaa og røde
F lytteomnibusser. Med Sorg saa man denne Idyl
forsvinde, men den, der søger derud i Dag, stand*
ser sine V ek lager og erkender med T ilfred shed ,
at en ny Skønhed har afløst den gamle. Gaardens
Om givelser er ikke til at kende igen, dens Jorder
frembyder et Bebyggelsespræg, der skøn t af umis*
kendelig dansk A fstam ning gør et mere fremmed*
artet Indtryk end det m este andet, der ses her*
hjemme. D et er i Samspillet med Vandtaarnsbak*
ken og med P erspektiv ned i Retning af G en tofte,
hvor Insulinbygningens Taarn staar som
po in t de
vue
i B illedet, at det nye Kvarter har sin stærke*
ste V irkning, der siger En, at her virkelig er op*
staaet noget prisværdigt, en fornem Bydel med
Luft og store Linjer, værd at nævne ved Siden af
Kvarteret omkring Tom sgaardsvej paa Bispebjerg.
Selve Boligenheden, der ses paa hosstaaende
Fotografi, afviger fra gængse Enheder i Række*
husbebyggelse ved at bestaa af brede treetages
Blokke, lagt i parallelle Linjer nedad Skraaningen.
D isse Blokke er saa enkle som overhoved et mu*
ligt og faar deres Skønhed gennem det gode For*
hold mellem Længde, H øjd e og Bredde, et velaf*
balanceret Volum en, som yderligere markeres af
Taget, der lukker over Bygningen som et Æske*
laag og sidder smukt med et skyggegivende Ge*
simsfremspring foran Murene.
En lige saa simpel som genial Anordning giver
Blokken dens arkitektoniske Pointe, et lille Knæk
i Taget over Gavlen, hvorved et ekstra lille Halv*
tag opstaar som en Kvist over Trappeskaktens
2 0