132 / 147
V ed alle nye Anlæg og større Ombygninger,
saaledes — som af Havearkitekten nævnt — ved
Lillebæ ltsbroen, udføres Beplantningerne, saa de
saa v id t muligt kommer til at fremtræde som na;
turlige. D et er saaledes vel dristigt, naar Have;
arkitek ten paastaar, at der ikke er sket Fremskridt
fra forrige Aarhundrede. Adsk illige af de Vækster,
som Haveark itekten mener er selvplantede, er
nem lig Overplantørens Værk.
Forslaget om at anvende urteagtige Planter med
rig Blomstring er næppe gennemførligt. Thi, som
H aveark itekten selv anfører, Jernbaneskraanin#
gerne maa ikke være Arnested for Markukrudt,
og det er naturligvis økonom isk ganske uover;
komm eligt for Statsbanerne at frede om visse
P lanter og luge de andre væk paa Statsbanernes
Skraaninger, der udgør snesevis af Kvadratkilo;
meter. D et gøres i hvert Fald ikke alene med „lidt
Om tanke“. D en eneste praktisk gennemførlige
Maade til at forhindre Ukrudtets Spredning ind
over Nabom arkerne er at slaa Skraaningerne flere
Gange aarlig, og det siger sig selv, at denne nød;
v end ige Slaaning sæ tter snævre Grænser for, hvad
og hvor m eget man kan plante paa Skraaningerne,
jfr. iøvrigt Havearkitektens: „Man skal paa den
anden Side vogte sig for at gøre Jernbaneskræn;
terne alt for havemæ ssige igen“. D et kan Stats;
banerne fuldt ud tiltræde, og det giver sig iøvrigt
U d tryk i, at Statsbanernes Overplantører ikke er
gartner; men forstuddannede.
A t ikke alle er enige med Havearkitekten turde
iøvrigt fremgaa af, at Statsbanerne jævnligt mod;
tager P lenvendelser fra Privatpersoner og Insti;
tutioner, der er indignerede over, at Statsbanerne
efter deres Mening ikke i tilstrækkelig Grad ud;
ny tter deres Arealer til at give Indtægter —
f. Eks. v ed Kartoffeldyrkning — i Stedet for at
ofre Penge paa dem.
A t Banerne kritiseres ud fra saadanne m odsatte
Synspunkter kunde maaske med nogen Ret ud;
lægges derhen, at man har truffet den rette Mid;
delvej.
Engqvist.
F
ra hr. banechef
Thor v. Engqvi st
har forenin;
gen m odtaget en længere skrivelse til imøde;
gåelse af min artikel i Forskønnelsens sid ste num;
mer. Efter en redegørelse for de forskellige hen;
syn, der gør sig gæ ldende ved den art plantnin;
ger, men som det vil føre for vidt at gengive på
denne knapt tilmålte plads, skriver banechefen:
D ette forhindrer dog naturligvis ikke, at den
Beplantning, der trods alt tillades, udformes saa
smukt som muligt, og det skal straks indrøm;
mes, at de forhaandenværende Beplantninger,
især paa Sjælland, hvor Haveark itekten synes
at have sam let sine Erfaringer, ikke alle er lige
kønne, set med N u tid en s Ø jne, saaledes de
nævnte „skraatliggende O valer“ og „Bede“ af
andre Former. Men det maa erindres, at Smag
og Behag er forskellig og varierer fra T id til
Tid. Da Kystbanen blev anlagt i „K lunketiden“,
var de nu saa stærkt kritiserede, regelmæssige
Figurer meget yndede, og det ligger i Sagens
Natur, at man ikke kan rydde det hele og
plante nyt, hver Gang Smagen skifter, bl. a.
fordi der hertil kræves større Beløb, end Stats;
banerne hidtil har kunnet ofre til disse Formaal.
Et klarere bevis på, i hvor høj grad statsba;
nerne er gået i stå siden „K lunketiden“ kan den,
der for ikke længe siden har set to nye firkantede
bede blive anlagt ved Sorgenfri Station i den
samme skønne „ stil“, ikke godt ønske sig, og for;
svaret med, at statsbanerne ikke gennem et halvt
århundrede skulde have haft råd til at foretage
ændringer, er så meget mere kom isk, som disse
bede og rabatter i årenes løb næ sten uden und;
tagelse gentagne gange er blevet forsynet med nye
træer eller buske, efterhånden som de gamle er
gået ud.
Banechefens skrivelse ender med følgende:
A t ikke alle er enige med Havearkitekten
turde iøvrigt fremgaa af, at Statsbanerne jævn;
ligt modtager Henvendelser fra Privatpersoner
og Institutioner, der er indignerede over, at
Statsbanerne efter deres Mening ikke i tilstræk;
kelig Grad udnytter deres Arealer til at give
Indtægter, f. Eks. ved Kartoffeldyrkning — i
Stedet for at ofre Penge paa dem. A t Banerne
kritiseres ud fra saadanne m odsatte Synspunk;
ter kunde maaske med nogen Ret udlægges der;
hen, at man har truffet den rette M iddelvej.
Der synes således ikke at være meget håb om,
at der fra den side kan ven tes noget befriende
initiativ.
E. ErstadiJørgensen.
23