137 / 147
paa det rette spor: Til de store afstande svarer
husenes mægtige højde, og dermed er et elemen*
tært arkitek tonisk krav sk et fyldest. Et bybillede,
som ovenstaaende, har i al sin p lanløshed noget
yderst fængslende ved sig; det maa være svært at
løsrive sig fra at følge ly sets vandringer over fa^a*
derne og de væ ldige skyggers leg. En af arkitek*
turens første virkemaader er manøvreringen med
bygningsfladerne — frem og tilbage, paa den ene
led og paa den anden; det spil er spillet her i
den store stil. N a tteb illed et giver anledning til
at m inde om, hvilke ny e chancer moderne belys*
ningsteknik giver arkitekturen; efter gamle tiders
forhold har den kun liv i dagens lys, om natten
slumrer den, kun nogle vinduesrækker minder
om dens existen s. Men hvilke muligheder giver
taarnbebyggelsen ikke!
D et kan siges, at maaske flertallet af N ew
Yorks skyskrabere er komm et for tidligt til ver*
den. D eres arkitektoniske udformning tilhører en
tid, hvor bygn ingskun sten ikke havde frigjort sig
fra svundne tiders stilformer; hvor man var saa
— efter nutidens op fa ttelse — naiv at mene, at
et stilpræg i sig selv g
j o r de
arkitekturen; en tanken-
gang som hos v isse kannibaler, der tror at kunne
overtage de afdødes gode egenskaber ved at ab*
sorbere deres jordiske hylster. Skyskraberen er
et produkt af teknikens tidsalder og u løseligt for*
bundet med den; en husform der ikke kend tes i
de historiske stilarters tider, og usamm enknyttelig
med dem. Sin rette form faar den først, naar den
i et og alt fremtræder som et sandt udtryk for
sin tid. D et forrykte ved at bygge skyskrabere i
„stil“ fremgaar klart af billedet fra Central Park
med dets renaissancepalæer fra Loirens bredder
og skotske borge, med minareter, i
20
etager. —
En københavnsk arkitekt, som undertiden med
vægt drager i leding for sin nutidsprægede arki*
tek turop fattelse, sagde engang i en polem ik, at
han respekterede den gam le arkitektur for højt
til at ville efterligne den; b illedet er en god illu*
stration af, hvor rigtigt han talte.
Men nu til sagen: Skyskrabere i København.
For at kunne tage stilling dertil b ehøves kun
tre billeder til.
D et ene er det hjem lige Rundetaarn — det hyg*
gelige, lille hus, der med sine beskedne 35 m højde
virker saa vo ld som t inde i den gam le by —- rent
skyskraberagtigt, fordi det er bygget til det, i
mer end een betydn ing, og navnlig fordi situatio*
nen trods alt har bevaret sin karakter i hoved*
sagen: Balancen mellem taarn og om givelser —-
den hvorpaa hele virkningens styrke beror — er
nogenlunde bevaret. Som foran sagt: Størrelse er
i bygn ingskun sten noget hø jst relativt, og balance
maa der være mellem m ilieu og særtilfæ lde. Op*
hæves den balance, komprom itteres det hele. V i
har her i byen op ly send e exempler: Hu se der i
sin tid er opført i landlige omgivelser, men som
er fredet ind i et pinligt, urimeligt forhold til al*
m indeligt byggeri, der kvæ ler dem og latterliggør
dem: M østings i Smallegade, Christiansm inde paa
Strandvejen — 2 smukke og værdifulde huse, der
forlængst har m istet deres arkitek toniske existens*
muligheder.
D et andet viser samme forhold i stort format:
En gotisk kathedral blandt skyskrabere. D en skal
efter sigende være paa størrelse med de originale
D en nuværende situation er helt grotesk.
D e to billeder klargør m ed al ønskelig tydelig*
hed, at man i spørgsmaalet skyskrabere eller ej
staar overfor et enten*eller, naar talen er om en
fortidspræget by som det gam le København.
København og N ew York er som bekendt højst
forskelligartede, ikke blot i format. Skønt m eget
2