139 / 147
vis ved at gaa op for dem, der over ind flyd else
paa byplanlægning. Da den store byexpan sion be*
gynd te for et hundredaar siden, var problem et —
hvis løsning autoriteterne ikke blandede sig me*
g et ind i — blot det enkle at skaffe plads til flest
muligt paa m ind st muligt areal. D e t har v ist sig
m eget dyrt. E fterhaanden dæmrer det for sam*
fundets styrere, at en by er mer end blot boliger,
og at f. ex. byernes udformning ikke bør bidrage
til at gøre tilvæ relsen endnu mere m onoton end i
forvejen for det store flertal af befolkningen.
V id tstrak te dele af Storkøbenhavn er forlængst
bukket under for kedsomm eligheden. D e t v ed em
hver, der færdes m eget omkring i byen. D er maa
i den forbindelse m indes om, at H ov ed stad en s be*
liggenhed terrainmæssigt set er temmelig uinter*
essan t — rent ud kedelig. Bevares, v i har vandet,
men hvor lille en rolle spiller det ikke i hundred*
tusinder Københavneres daglige byb illede — af
den simple grund, at byen s beliggenhed ved van*
det (et vanddrag — Øresund — der ialfald set
med fremmede øjne er særdeles uspændende, med
lave, uin teressante kyster) er m eget slet udnyttet.
V i har i den gam le by havnen og kanalernes re*
ster, og herren være priset for dem; og saa søerne,
som dog i det m ind ste er en afbrydelse; men kom*
mer vi derudenfor, er langt størsteparten en
uendelighed af høje huse eller lave huse eller begge
dele sammenrodet, en ørken af villaveje, en laby*
rint af karréer. Terrainet stiger og falder en
smule, men der
sker
saa uendelig lidt; og den vej*
farende, der ikke allerede er sløvet, hungrer og
tørster efter brud paa m onotonien. N o g le faa ste*
der er der mulighed for at se byen s silhouet, den
med saa m eget avispladder hø jt og o fte besungne.
Der er f. ex. Bellahøj, Frederiksberg Bakke — og
hvordan ser der saa ud derfra? En horizont af
fjerne tage,
100
000
skorstene; og nogle smaa
spidser — byen s berøm te „skønne taarne“. V ist
er de skønne — nogen af dem da — man kan bare
ikke se det paa den afstand; man forvexler viden
og syn, konstaterer med anspændelse af al sin
syn sevn e, at
den
lille b lyan tsp id s der maa være
Petri,
den
der Frelsers — og næh hvor er det
smukt (for det v ed man inde fra byen). En enkelt
bygning har vi, hvis størrelse og placering er saa*
dan, at den dom inerer v id t og bredt om sig:
G rundtvigskirken. Se den fra Svanemøllen mod
Solnedgangen, se den helt ude fra Hyldegaards*
broen og mange andre steder! Store afstand e kræ*
ver store bygningslegem er, først da virker de; det
var en af de ting, man kunde se paa b illedet af
N ew Yorks D ow n tow n set fra U p tow n . D er fin*
des i København udover søerne nogle faa store
aabninger: U tter slev Mose, Dam sødalen f. ex.
Begge var ind til for nogle aar siden nogenlunde
urørt natur, ganske kønne uden at være overdre*
v en t in teressan te, og de er ikke b levet interessan?
tere af, at nogle tu sind villaer siden er b lev et op*
ført omkring dem; der mangler noget, der kan
give m aalestok , nog et der kan bortvejre det øst*
sjæ lland ske landskabs ked somm elighed og den
store bys um enn esk elige uendelighed.
D erfor th esis nr. 2:
Ud en f o r d e t gaml e by omr a a d e kunde s k y s k r a
*
bere i Kø b en ha vn bli ve til gavn og glæde.
D e betragtninger, der her er fremsat, er yderst
een sidige. D e drejer sig kun om syn sb illed et. D et
kan sikkert ikke understreges tyd elig t nok, at det
kun er et lille ud snit af problemet, der her er
taget til behandling; uendelig m eget andet kan
siges, pro eller contra. Maaske bliver der slet ikke
tale om skyskrabere her, muligvis er der ingen,
der vil hverken bygge dem eller bo i dem — det
er en helt anden sag. Skulde spørgsm aalet en dag
alligevel m elde sig, maa det im idlertid inderligt
haabes, at de, der har afgørelsen, bereder sig til
at foretage den endelige afvejn ing af for og imod
ved at tænke
alle
sagens forskellige sider — og*
saa den herbehandlede — igennem . Men foreløbig
maa det paaskønnes, at foreningen for sit ved*
komm ende i tide har faaet øje paa problem et og
har ønsk et at drøfte den side af det, der falder
ind under det virkeomraade, den har sat sig til
opgave at passe paa.
He l ge Finsen.
4