140 / 147
Fredning af Bybilleder
S om før u n derstreget bestaar A r b e jd e t
paa H o ved sta d e n s F orskønnelse o fte i at
m o d a rb e jd e dens Forgrimmelse eller For*
simpling. B yen s Charm e beror ik ke m in d st
paa tidligere T id ers s m u k k e B yggeskik.
A t bevare de en d n u existerende R esu lta *
ter heraf er en m eg et stor Opgave, som
spæ nd er lige fra det en k elte beundrings*
væ rdige Hus,
over d ettes „In d fatn in g “
N a b o e je n d omm e n e , til den hele R æ k k e af
B ygninger i den
paagældende
Gade,
Pladsside, Karré o. s. v., Bybilledet.
M e d e n s vel i visse H enseender d et en*
k e lte A r k ite k tu r v æ r k er d et vigtigste,
maa det erkendes og bliver heldigvis i
højere og højere G rad alm indeligt er*
k e n d t, at fo r den generelle V irkn in g paa
T ilskueren, d et væ re sig Borger eller til*
rejsende, er i Reglen B yb illedet det afgø*
rende. Foreningen til H o ved sta d e n s For*
skønnelse har derfor taget Initiativet til et
fo rb ered en d e A r b e jd e i R etning af en ud*
v id e t Fredning af og H ensyn ta g en til de
gamle kø b e n h a v n ske Bybilleder, udmun*
d en d e i følgende H enven d else til Køben*
havns K ommunalbestyrelse.
T il
Kø b en ha vn s Kommuna lbes ty r el s e.
I dc senere Aar har Spørgsmaalet om en udvidet
B esk y ttelse for de arkitektoniske og æ stetiske
Fortidsværdier været Genstand for adskillig Drøf*
telse i T id ssk rifter og andre Publikationer, og en
privat, sagkyndig Komm ission har udarbejdet og
til U nd ervisn ingsm in isteriet indgivet et af Mos
tiver led saget Forslag til en ny og udvidet Lov
om Bygningsfredning. Næ vn es maa ogsaa Byplan*
lov en af 1938 og den københavnske Byggelov af
1939, som paa forskellige Maader giver Magistra*
ten direkte Lovhjemmel for en beskyttende Ind*
sats, og vel at mærke baade Ret og Pligt til en
saadan.
Foranlediget af alt dette og paa Initiativ af
Foreningen til F lovcdstadens Forskønnelse har
følgende Foreninger gennem et Fællesudvalg nær*
mere drøftet Spørgsmaalet for Københavns Ved*
kommende, nemlig:
Ak a d em i s k Ar ki tekt f or eni ng
ved Arkitekterne
Povl Baumann og Frits Schlegel,
Foreningen til gamle Bygningers Bevaring
ved
Dr. E ilschouiH olm og Dr. phil. V ilh. Lorenzen,
Foreningen til Ho v e d s t ad ens Forskønnelse
ved
Landsretssagfører Hj. Hess*Petersen og Arkitekt
Charles I. Schou og
Turi st foreningen for Danma r k
ved Konsul Erik
Andersen og Raadmand Ib Kolbjørn
sam t med T iltrædelse af A rk itekt Knud Millech
fra Akadem iets Samling af Arkitekturtegninger.
Principielt Grundlag for D røftelserne har været
Ønskeligheden af at bevare Københavns stærke
Præg af tidligere T iders Byggeskikke og Bygnings*
kunst med Understregning af de oprindelige For*
hold mellem Fortidens Monumentalbyggeri og det
jævne, borgerlige Byggeri, nær forbundet med den
overleverede Gadeføring. U d fra hver sit Inter*
essesyn spunk t kommer de deltagende Foreninger
til det samme Resultat, nem lig at København som
arkitektonisk Kunstværk, som historisk*kulturel
Foreteelse, som Skønheds faktor og i H en seende
til turistmæssig Tiltrækning paa Indland som Ud*
land er uløselig kn y ttet til den haandgribelige
Sammenhæng med de forudgaaende Aarhundre*
ders bygningsmæ ssige Indsats.
U d fra dette Grundsynspunkt sam ler Interessen
sig om de københavnske Bybilleder som saadanne.
M edens det enkelte, særlig værdifulde Bygnings*
værk selvfølgelig bør bevares og skal sikres sin
arkitektoniske, historiske og kulturelle Værdi,
bliver det i denne Sammenhæng mere dets Værdi
som Led i det paagæ ldende Bybillede, der maa
tillægges Vægt, og selv Husrækker og Karréer som,
taget Hus for Hus, ikke maatte kunne gøre Krav
paa særlig og effek tiv B eskyttelse, vil efter det
angivne Synspunkt m eget vel sam let kunne have
en saadan æ stetisk og kulturel Værdi, at de maa
Lille Strandstræde.
5