145 / 147
Frede r i ksberg Allé
Frederiksberg A llé er atter fr e mm e i
D iskussionen, idet Spørgsmaalet om N y
?
bebyggelse paa den fra n ske S koles G ru n d
trænger sig paa. Da de foreliggende B y g
?
geplaner im idlertid ik ke fo re k omm e r bes
tryg gen de i æ ste tisk H enseende, har Fors
eningen taget Sagen op til D rø ftelse og
har den
2°hi 1945 tilskrevet F rederiksberg
K o m m u n e saaledes:
T il
Frederi ksberg Kommuna l be s t y r e l s e.
Efter den sørgelige Begivenhed den 21. Marts
i Aar, N edbom bn ingen af D en franske Skole og
de tilstød end e E jendomme, op stod der uven tet
Mulighed for en snarlig Ordning af den frem tidige
Bebyggelse paa denne Strækning langs Frederiks?
berg A llé.
I Erkendelse heraf frem satte A rk itekt
Gunnar
Biilmann Pet er sen
i Slutningen af Juli Maaned
i en Kronik en Række Betragtninger over, hvil?
ken G evin st det vilde være for A lléen og Frede?
riksberg Have, om man kunde bevæge Kommunen
til at optage en Byggetaktik, der v iste det rig?
tige og nødvend ige arkitek toniske H en syn til
Sammenhængen i hele Anlægget og dets enkelte
kunstneriske Værdier. „A lléen s U dv ik ling“ —
skriver A rk itek t Biilmann P etersen — „er vel et
Emne af almen Interesse — den er i det m indste
et Emne, der viser, at god A rk itektur ikke alene
skab es paa en faglig D ygtighed, som Menigmand
ikke kan overskue, men i langt højere Grad paa
en alm indelig Evne til at disponere fornuftigt,
saadan at hver Ting inden for et Anlæg kommer
til at spille netop den Rolle, der tilkommer den
— uanset hvordan D etaljern e ellers b liver“. Kro?
niken fortsæ tter med en dels historisk og dels
rumarkitektonisk A na ly se af hele det barokke An?
læg fra B egyndelsen ved Vesterbrogade, op gen?
nem A lléen til P ladsen og Indgangen ved Frede?
riksberg Have, et Stykke Kultur af sjæ lden høj
1 0