Previous Page  112 / 147 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 112 / 147 Next Page
Page Background

af Færdselsaare. Skabelsen af øget Trafik og større

trafikal Kapacitet paa N ørrevold skulde jo ikke

være uforenelig med Bestræbelserne for at give

Kvarteret et akadem isk Anstrøg. Fastholdes Sam*

m enligningen mellem Byen og det menneskelige

Legeme, saa er der een Ting, der er fæ lles for alle

Organerne, hvor forskellige de end ellers er, og

det er, at de ejer Blodkar og gennem strømmes af

Blod. Færdselen er Storbyens Blod, og den skal

rulle, hvor der er Behov for den, uden at der dæm*

mes kun stigt op. D et Rudbechske Forbillede for

N ørrevold , Boulevard St. M ichel, er jo ogsaa en

af Paris’ Flovedfærdselsaarer.

D et første Skridt, lige ønskværdigt i trafikal og

i æ stetisk H enseende, maatte være Fjernelsen af

alle Bygninger (Jarmers Taarn undtaget), Røg«

skakter, Sporvognslinjer og Beplantninger fra

N ø rrevo ld s M idterbane, saaledes at Boulevarden

kom til at frem træde i hele sin Bredde med en

smuk, ubrudt A sfaltflad e. Forudsætningen for en

saadan Foranstaltning er vel im idlertid Elektrifi«

cering af alle nordgaaende Jernbanelinjer fra Ho«

vedbanen, saaledes at Kravene om V entilering æn«

dres. D e t næ ste skulde være paa lignende Maade

at sanere vo re andre s to re Boulevarder, Ve s t e r

Boulevard, Sønder Boulevard, Amager boul evar d,

Aaboul e va r den, St randboul evar den, s amt at s kabe

rummel ig Ko n t a k t til d em fra Centralboulevarden,

N ø r r e Vol d.

For at faa den naturlige Forbindelse etableret

til G ylden løvesgade og Aaboulevarden er det nød*

vend igt at ofre Ø stifternes Kreditforening, hvis

Placering længe har været erkendt som fejlagtig.

V an skeligere bliver det at fuldbyrde Foreningen

mellem N ørrevold og Sønder Boulevard og Nørre

V o ld og Strandboulevarden, men selv her er det

dog blot forhold svis korte Spærringer, der skal

reguleres, og det er nok Umagen værd. Resultatet

bliver, som det vil fremgaa af et Blik paa Kortet,

at der opstaar en fortsat Bane for Trafik fra GI.

Køge Landevej til Strandpromenaden, hvilket med

T iden atter vil sige til Vandstrandvejen, hvis Ind*

førsel til Strandpromenaden forlængst er projek«

teret. D enne store Trafikaare vil føre Trafiken

sydfra og nordfra helt ind til Byens H jerte og

medvirke til Overflødiggørelse af Planerne om at

skære brede V e je gennem den gamle Bykærne.

Om vendt vil denne Ring af koordinerede Boule«

varder virke som en V en til for den Trafik i den

indre By, der søger ud mod N ord eller Syd. Ikke

m ind st Værdi vil den im idlertid faa for Trafiken

indenfor Byen s egne Grænser, hvor den vil fun«

gere som et Slags Transportbaand, man søger ud

til fra den ene Sidegade for at smutte væk igen i

en anden paa Strækningen mellem Østerbro og

Sundby.

Nørrevold s V idereføring til Sønder Boulevard

kan ske ved Overdækning af Banegraven foran

Teknologisk Institut, hvorved man naar ud i

V ester Farimagsgade og efter at have passeret

Vesterbrogade føres gennem et udvidet Stykke

R eventlow sgade til en Plads foran Hovedbane«

gaarden, opstaaet ved N ed rydn ing af Karréerne

mellem Istedgade og Stampesgade. D enne Plads

lige ind mod Banegaarden vil give tiltrængte Par«

keringsmuligheder, og der vil kunne bygges Hotel«

'ler og Restauranter ved den i Lighed med Pladsen

foran Gare du N o rd i Paris. Nørrevold s Videre«

føring til Strandboulevarden fordrer ogsaa kun

Overdækning af et lille Stykke Banegrav, Stræk«

ningen fra Kunstmuseet til Stokhusgade, og herfra

kunde Boulevarden saa føres videre paa en Jern«

bro langs Kanten af Ø stre Anlæg til Ø stbanegade.

Denne har allerede ved sin Udmunding i Øster«

brogade den fulde Boulevardbredde mellem Gla«

cispalæet og Ø sterport Station, og tilbage staar

blot en U dv id else paa Strækningen til Langelinie«

broen, hvilket formentlig kan ske uden at m indske

Baneterrainet, idet man inddrager Græsskraanin«

gens Bredde i V ejen og grænser af med en lodret

Mur i Stedet for. Fra Strandboulevarden bør der

skabes Forbindelse til Strandpromenaden foran

den nye Lystbaadehavn ved en

Vi a duk t under

Jernbanedæmningen og ikke, som det v ist er fore«

slaaet af Havnens og andre Myndigheder, ved at

føre V ejen paa en Bro over Banen. D et ellers saa

smukt og stort anlagte Kvarter ved V and et vil

spoleres af en saadan bombastisk Løsning, der

gør den hyggelige Strandpromenade til en Rutche«

bane.

Imidlertid maa D etaillerne ved N ørrevold s For«

længelse i Syd og Nord blive V ejtekn ik ernes Sag,

og denne A rtikels Mening er blot i T ilslutning til

Børge Rudbeck at henlede Opmærksomheden paa,

hvilke slumrende Muligheder, det gam le Vold«

terrain rummer. Der kan gøres mere ud af Nørre«

vold, end det er sket til Dato, og der

bør

gøres

det. Rudbeck har Ret til at henvise til Paris, thi

de m est trafikerede og charmerende parisiske

Boulevarder har i byplanhistorisk H ensende

samme Oprindelse som Nørrevold. D e markerer

den gamle Bykærnes Periferi og er opstaaet . ved

Sløjfning af dens Forsvarsanlæg.

Eigil Knuth.

3