118 / 233
Else Haagensen
kedeldragter på, da skorstenen ikke havde nået at blive kold, så
han brændte sig på glødende sod. Jeg mener ikke, at han har for
talt om, at der var andre til stede. I hvert fald husker jeg min egen
rædsel ved at forestille mig, at Far var lukket inde i en smal skor
sten, der var brændende varm.
Ugelønnen blev udbetalt om fredagen, men det hændte ofte, at
kostpengene var sluppet op om torsdagen. Så tog Mor mig med
til Heimdalsgade om fredagen, hvor vi ventede i passende af
stand fra fabrikken, indtil Far kom ud og afleverede ugelønnen til
Mor, så der kunne komme mad på bordet, når Far kom hjem om
aftenen. Nu kunne man måske tro, at det var fordi, min Far ellers
drak ugelønnen op, inden han kom hjem. Men det var ikke tilfæl
det. Jeg har aldrig set min Far fuld, ej heller at han nogensinde
skulle have været gået på værtshus.
Som stor pige der udmærket kunne læse, måtte jeg somme tider
gå i Brugsen og bede om: Det der står på sedlen. På sedlen stod
foruden de varer, jeg skulle have, »om vi måtte betale på fredag«,
hvilket vi altid fik lov til. Vi var åbenbart anset for at være kredit
værdige. Men jeg følte mig flov over, at andre, der stod i butik
ken, måske troede, at jeg ikke kunne læse.
Mor tjente lidt ved at have hjemmearbejde for en skotøjsfabrik.
Hun havde en Singer nådlemaskine. Den var ret stor, og var en
trædemaskine, med det man kalder en fri arm. På den syede hun
mit tøj.
Mine forældre havde danset meget på foreningsballer i deres
ungdom. De elskede musik og dans og tog mig som lille med i
det gamle Scala. De har nok ikke kunnet få mig passet. Jeg kan
huske de store danseoptrin i operetterne og revyerne. Fra jeg var
4 år, kom jeg på balletskole. Først hos fru Walbom og siden hos
kongelig balletdanser Louis Schmidt, hvis bror Kaj Schmidt var
balletmester på Det Kongelige Teater. Jeg tog turen ind til Amalie-
gade, hvor skolen var 3 gange om ugen. Jeg husker en opvisning i
1930, hvor vi skulle danse på det gamle Casino Teater. I mine øjne
virkede teatret, som det var et slot. I teatergarderoben, hvor vi
skulle iklædes de struttende balletskørter (som Mor selv havde
syet), var der en parfumeagtig lugt, det har vel været sminke,
men alt var gammelt og slidt.
116