Et arbejderhjem i Brønshøj
A f Else Haagensen
Else Haagensen er født 1921 i Brønshøj. Hendes
far var mekaniker på Bagermestrenes Rugbrødsfa
brik, og hendes mor var nådler på en skotøjsfa
brik. Hun gik ud af skolen efter 7. klasse og var
bl.a. ansat på Københavns Telefonkioskers kontor.
I 1943 blev hun gift med en inspektør i Irma, flyt
tede til Husum og fik et barn. Kort efter blev hun
skilt, fik ansættelse i Mikrovaerk, hvor hun yderli
gere uddannede sig på aftenskole og arbejdede
som bogholder i 30 år.
Foto Rigmor Mydtskov.
Som bekendt skete der en meget stor tilvækst af befolkningen i
København i sidste del af 1800-årene. Den begyndende industria
lisering betød, at man fra alle dele af landet søgte mod byen. Såle
des kom min Farfar fra Silkeborgegnen, min Farmor fra Marstal,
min Morfar fra Ebeltoft og min Mormor fra Skive. Farmor og
Mormor fik arbejde som tjenestepiger. Min Farfar blev fyrbøder
på en fabrik, der i daglig tale kaldtes for »Møllen« eller »Benmøl
len«. Jeg har senere fundet ud af, at det må have været en fabrik,
der hed Blåkilde Mølle og lå i nordvest-kvarteret omkring den
nuværende Rentemestervej. Jeg har selv oplevet en kvalmende
lugt i kvarteret på dage, hvor man sagde, at der blev kogt selv
døde kadavere.
Min Morfar var skomager og kom på skotøjsfabrik. Familien
boede i et lille hus på Skolevangen i Brønshøj. Ved siden af huset
lå et lille skur, der var indrettet som skomagerværksted. Jeg stod
tit og så på Morfar, når han forsålede sko, og mindes lugten af
sværte og af læderet, der lå i blød i vand. Det så sjovt ud, når han
sad med munden fuld af træpløkker, som een for een blev banket
i læderet og påsat skoen.
Nu var det jo dengang ikke Mormor og Morfar eller Farmor og
113