113 / 233
Svajerne på Argus
Arbejdet var træls og trættende, og den gamle foreslog gerne, når
vi havde travet et par timer, at vi gik hen på en lille hyggelig kæl
derbeværtning og fik en opstrammer i form af en lille sort, hvilket
var en sort kaffe med en snaps i. Efter en tre-fire dages tid holdt
vi en pause på en uges tid, for at se om reklamerne havde virket,
og det havde de. Vi fik mange gode kunder ad den vej.
Senere hen og ind i det nye år 1931 begyndte den tidligere han
delsmand i den gamle at vågne, og han gik personligt rundt til
store, udvalgte virksomheder og opsøgte chefen for at tilbyde vo
res budtjeneste. Faktisk lykkedes det ham at hale en meget stor
fangst i land. På Højbro Plads lå en af Københavns største slagteri-
og viktualieudsalg, nemlig Slagteriernes Central. De havde mange
mennesker beskæftiget og flere varebiler kørende både i byen og i
hele Nordsjælland til hoteller, kroer, restauranter og pensionater.
Det viste sig, at de manglede cykelbude til daglig at køre småpak
ker ud til private husmødre både i indre by og i omegnen, altså
helt ud til Ordrup og Vanløse. Det var nemlig fra om morgenen, at
de havde brug for op til fem mand, der så havde nok at gøre hele
formiddagen. Holm fik overbevist direktøren om, at det ikke kun
ne betale sig for dem at have fem bude helbeskæftiget.
Vi fik kontrakten, men på to betingelser. Vi skulle være unifor
merede helt neutralt. Ikke noget med Argus i kasketten og på
cyklen. Tilmed skulle vi så længe vi kørte for dem have en kasse
med lås og forsynet med udluftningshuller fastspændt på baga
gebæreren. De af os, der ville dele halvt med Argus om unifor
merne, og det viste sig at være en seks-syv mand, gik så i gang
med at prøve tøj. Det blev den styrke, som skulle betjene vor nye,
store kunde. Jeg var med på holdet og bestilte til jakken, ridebuk
ser og lange brune læderstøvler. Fint skulle det være. Så måtte vi
til gengæld afskrive vores jakker fra The Royal British Army. Jeg
forærede den til min gamle far til at have på, når han arbejdede i
sin have. Måske kunne det gavne hans image, hvis nogen troede,
at han var pensioneret veteran fra første verdenskrig i den engel
ske hær.
Hos Slagteriernes Central var vi under kommando af en frøken
Brunsberg, en ung, køn men meget bestemt dame, som hersede
med os, men med et herligt blink i øjet. Faktisk elskede vi at blive
herset med - af hende altså.
111