108 / 233
Tage Bredmose Jensen
rer. Han drev dengang sammen med sin kone, der var jøde, en lil
le engros forretning fra deres private treværelsers lejlighed inde
over gården i Pilestræde. For øvrigt en ældgammel faldefærdig
ejendom. De var for år tilbage emigreret fra Østrig. Det var et
temmelig umage par. Han var lys og blåøjet, og hun var som sagt
jødinde, lille, trivelig, sorthåret og med et mørkt skarpt blik. De
handlede med forskellige bageriartikler som krydderier, essenser,
smagsstoffer, frugtfarver, emulsioner, olier og andre importerede
varer, som bagerne brugte i deres bagværk. Han cyklede rundt
over hele København med sin prøvetaske på bagagebæreren og
optog ordrer. Imens gik fruen hjemme i lejligheden, der fungere
de som privatbolig, lager, kontor og ekspedition. Derfor var der
et Herrens rod med varer, indpakningspapir og fakturaer alleveg
ne, men de trivedes tilsyneladende fint. Han talte et udmærket
dansk som følge af, at han færdedes ude mellem folk. Derimod
talte hun kun et gebrokkent dansk. Vi så ikke meget til ham, for
han startede tidligt om morgenen og kom ikke hjem før sent om
eftermiddagen. En gang om ugen fik vi så en tur rundt med de
varer, som fruen havde pakket i ugens løb. Og det var lange ture
på 20-25 steder. Varerne var af en sådan speciel art, at de ikke
fyldte så meget. Det var gerne ture på en 4- 5 timer. Man må sige,
at østrigeren var energisk og effektiv, for turene kunne strække
sig helt ud til det yderste Vanløse eller Emdrup for eksempel.
Hun var tilsyneladende nogle år ældre end manden, og man kun
ne tydeligt mærke, at det var hende, der havde ledelsen og kom
mandoen. Det vil sige, vi forstod ikke ret meget af deres samtaler,
for de foregik altid på jiddisch, og hvem kan forstå det? Det var
bare det ved det, at der var ikke een af vores bude, der kunne
fordrage at køre for dem. Ham var der ingen, der traf, og hun var
da meget hyggelig at småsnakke med, indtil vi kom tilbage og
skulle have vores betaling, for så opstod der en endeløs diskus
sion om prisen, og om hvor længe vi havde været om turen o.s.v.
Der for en sand djævel i hende, og det var ikke vores stil at prutte
om prisen. Og det var bare sådan, indtil en dag vi fik et nyt bud,
som fik nr. 15. En høj, glad og rund drengetype. Da han havde
kørt for hende bare een gang, havde han totalt besejret hende,
simpelt hen charmet hende til bevistløshed. For siden hen ville
hun overhovedet ikke have andre end »den bud (med hårdt d)
106