Tage Bredmose Jensen
øget aktivitet som følge af, at nazisterne i Tyskland var ved at
vinde uhyggeligt frem. Det smittede af herhjemme, og fik des
værre fremmet udanske vaner med uniformering og den slags
korpsunoder. Vi havde et rend i budstuen hele den sommer af en
energisk ung pige, der uddelte brochurer og agiterede voldsomt
for, at vi skulle møde op til forskellige kommunistiske arrange
menter. Jeg tror nu ikke, det vakte stor interesse blandt de unge
mennesker, som havde rigeligt med at skaffe til dagen og vejen.
Der blev også oprettet et såkaldt arbejderværn, der optrådte i grå
skjortebluser, røde halsklude og stormhuer som dem »de brune«
brugte i Tyskland. Længere henne i Ny Adelgade havde de et lo
kale og eksercerede af og til på gaden.
Sent på efteråret 1930 blev vi en morgen modtaget af Holms
yngre bror, som var ansat i en cykelforretning i nærheden. Han
meddelte, at hans bror var blevet syg og bad Ludvig om at passe
butikken. Han fik så nøglerne udleveret og skulle efter lukketid
tage ud til Holms privatadresse ude i den anden ende af Amager
brogade for at aflægge rapport og regnskab. Det klarede Ludvig
upåklageligt. Han var jo ikke ukendt med forretningsgangen som
afløser, når Holm skulle i byen. Desværre lød beretningerne om
Holms tilstand ikke lovende, og det endte efter et par dage med
en hospitalsindlæggelse, og Ludvig måtte så rapportere til Holms
gamle far i stedet for. Det viste sig at vores chef havde fået en ma-
veforgiftning af noget konserves, og det endte sørgeligvis med, at
han afgik ved døden efter kun en uges sygdom.
Det ramte os alle temmelig hårdt, for vi syntes virkelig godt om
vores chef. Han var altid venlig og forstående for vores proble
mer og havde evnen til at få alting til at glide i fordragelighed.
Tillige var han dygtig til at få forretningen i fremgang, og det var
jo til syvende og sidst det, vi også skulle leve af. Ludvig blev na
turligt den, der skulle overvære begravelsen, mens jeg blev udpe
get til næstkommanderende og passede telefonen imens.
Nu var vi jo spændt på, hvordan fremtiden skulle blive for Ar
gus Ekspres Co. Vi var alle afhængige af resultatet. Der havde
været konstant fremgang i de halvandet år, der var gået siden star
ten, så det var en sund forretning at overtage. Resultatet blev, at
Holms gamle far ville fortsætte. Han var en rar, gammel hæders-
108