104 / 233
Tage Bredmose Jensen
gade over for Kongens Have til den kendte visesangerinde og
komponist Ella Heiberg. Hun skulle have nogle noder bragt ud til
gennemsyn hos den populære kapelmester Teddy Petersen i Wi-
vex. Han var navnlig kendt for sine middagskoncerter, der blev
transmitteret fra Wivex over Danmarks Radio. Han kom ud i kjo
le og hvidt i en pause. En anden dag skulle jeg stille i udenrigsmi
nisteriet, der dengang var på selve Christiansborg. Jeg skulle hen
vende mig hos en kontorchef og husker, at jeg var meget impone
ret af det fornemme interiør. Der var røde løbere på alle gangene,
hvidlakerede høje døre med guldstafferinger. Det viste sig, at han
ulykkeligvis havde glemt sine briller hjemme, og jeg blev så sendt
helt ud i Borups Allé på hans private adresse, og på den måde
reddede jeg dagen for denne højt placerede embedsmand. Eller at
blive sendt fra en forretning i Torvegade på Christianshavn med
en kasse ost til residenspalæet på Amalienborg. Efter henvendel
se til den posterede livgarder, blev man sluset igennem porten, og
blev så vist videre ind i gården af en livréklædt lakaj. Derinde i
kælderen var så køkkenregionerne, hvor man blev præsenteret
for en kæmpemæssig »Madam Blå« (kaffekande) og fik en kop
kaffe af de flinke piger.
Selv Kongens Foged havde brug for Argus. Ludvig og jeg blev
en formiddag sendt ud til Skyttegade på Nørrebro og skulle offi
cielt hjælpe til med noget flyttearbejde. Det viste sig at være en
udsættelsesforretning, hvor det var en stakkels, fattig skomager,
der skulle være offer. Vi fik ordre til at slæbe hele hans værksted,
maskiner, reoler og værktøj ud på fortovet, hvor der stod en poli
tibetjent på vagt. Inde i værkstedet gik skomageren og rasede,
mens hans kone græd. Det var meget ubehageligt for os. Yderme
re begyndte de tilstrømmende nysgerrige at skule til os med onde
blikke. Da vi var færdige og havde afregnet med fogeden, blev
Ludvig og jeg enige om, at det ville vi ikke være med til mere, og
da vi havde snakket lidt med chef og kolleger, besluttede Holm,
at næste gang ville han henvise fogeden til den offentlige arbejds
anvisning, for det var ikke rigtig en opgave for en budcentral.
Selvfølgelig var fogedforretningen juridisk korrekt og fuldt legal,
men rent menneskeligt var det lidt for stærkt for os. Vores opgave
var primært at udføre budtjeneste samt mindre transporter og
flytninger på tricykler og den lille lastbil. I tilfælde hvor en kun
102