Tage Bredmose Jensen
følte mig lidt pinlig berørt, når Holms unge forlovede var nødt til
at gå igennem for at komme ud i køkkenet og lave kaffe.
Længere henne i Ny Adelgade inde i en gård havde Holm lejet
en stor garage og anskaffet tre af de ny trehjulede cykler. Nu slap
vi altså for at slæbe rundt med trækvogne, og mulighederne for
at transportere tungere gods over længere distancer blev ikke så
lidt større. De måtte laste op til 250 kg og kunne med fordel be
nyttes af engrosfirmaer og håndværksmestre samt til mindre pri
vate flytninger.
Vi var efterhånden blevet en flok på 10-12 mand, og da foråret
indtraf kunne vi godt mærke, at der var ved at blive »go« i foreta
gendet. Kundekredsen blev udvidet med en del bogtrykkere,
bogbindere, malermestre og andre håndværkere. Vi fik blandt an
dre en temmelig stor kunde i Grønnegade, nemlig Forenede Ma
lermestres Farvemølle, hvor den elskelige gamle forvalter Møller
residerede. Det var trehjulede læs ud til malermestre og farve
handlere i hele Storkøbenhavn.
Den bedste tur vi havde for Farvemøllen var, når der skulle ma
lervarer ud til Tuborgbryggerierne i Hellerup. Vi skulle aflevere
varerne på malerværkstedet, og der fik vi så en grøn Tuborg, og
faldt vi i snak med svendene, fik vi en til, fordi de rådede hver
over en dagration på 6 pilsnere, og de blev langt fra drukket af
personalet. Personaleøl bar en særlig etiket og måtte ikke føres ud
af bryggeriets område. Kom vi så bagefter på kontoret med papi
rerne, blev vi budt på en øl ekstra, så det var herligt på sommer
dage. En anden dejlig tur havde vi med malervarer til Orlogs-
værftet. Det var skønt at køre ad den lange Refshalevej på Chri
stianshavn med kanalen og de grønne områder.
I løbet af foråret blev en chauffør, der selv ejede en lille lastbil
med åbent lad knyttet til firmaet på provisionsbasis, og han fik så
de ture, hvor godset var for tungt til de trehjulede. Det var en ge
mytlig københavner, og pinselørdag påtog han sig at transportere
de fleste af svajerne på ladet ud til Fasanjægergården i Kongelun
den, hvor der var pinsebal. Jeg var ikke selv med, men det skal
have været alle tiders.
1. maj var skiftedag for blandt andre husassistenter, og det gav
mange flytninger i Hellerup og Charlottenlund, når pigerne skul
le have deres kommoder og kurvekufferter transporteret. Som
98