120 / 233
Else Haagensen
og jeg vidste jo, at det havde kostet mange penge at lade mig gå
på balletskole.
Da jeg kommer fra et hjem med klaver, gik jeg også til spil et
par år, men det var aldrig af lyst. Der skulle øves skalaer og tre
klange og spilles kedelige etuder, så jeg måtte trækkes ved flet
ningerne ind for at øve mig på klaveret, medens børnene legede
ude på vejen. Men klaveret havde jo været en stor investering,
som gennem lang tid belastede budgettet. Far spillede selv med
megen glæde, og det var mest Strauss-valse. Da jeg blev lidt
større, havde jeg dog lidt fornøjelse af at kunne spille i skolen, når
mine kammerater dansede folkedans.
1 1928 begyndte jeg at gå i skole. De første 2 år på den gamle sko
le ved gadekæret. Fra 1930 på den ny store skole på Liselundsvej.
For at komme til denne skole skulle vi fra Frederikssundsvej ved
det nuværende Brønshøj Torv gå gennem en port i en gammel
bondegård og gå over gården og marken til skolen. Hos bonden
afleverede mange børn en mælkespand om morgenen og kunne
så efter skoletid afhente spanden med mælk.
Engang i 1. klasse skulle vi til skolelægen. Vi blev målt og vejet
og spurgt ud om, hvilke sygdomme vi havde haft. Jeg har mange
gange som barn siddet i mine egne tanker eller, som man siger,
været faldet i staver. Det kunne min Mor ikke lide, og hun sagde
ofte bebrejdende: Else du er så fraværende. Medens vi nu stod
der hos skolelægen, spørger sygeplejersken, om der er nogen, der
er fraværende. Der stod jeg, skulle jeg sige det? Hvis jeg lod være,
kunne hun jo nok alligevel se det på mig. Af min Mors tonefald
forstod jeg, at det ikke ligefrem var noget, man skulle prale med,
så jeg tog chancen og sagde ikke noget, men det kostede svære
overvejelser.
Efter at jeg gennem nogen tid havde lagt sukker i vindueskar
men til storken, fik jeg i 1929 en lillebror. Men det blev en stor
skuffelse. Far og jeg hentede Mor og lillebror på en klinik på
Martinsvej. Vi kørte i taxa, og jeg skulle passe den lille bylt på
bagsædet, mens forældrene var inde og købe barnevogn. Men
ham kunne jeg jo ikke lege med. Til og med kom han hjem på min
fødselsdag, som forældrene fuldstændig havde glemt, så jeg fik
ikke fødselsdagsgave det år.
118