Kai Tolstrup
vi oppe på tredie sal besøge farfar og fars tvillingesøster. Men det
krævede en vis viljestyrke først at gå forbi »slikmutter« i kælde
ren. Som regel blev dette problem dog løst ved, at vi ikke havde
den nødvendige femøre til slikkepind, nas (en plade sød-syrligt,
sammenpresset blødt slikaffald) eller en blikdåse med salmiak
pastiller.
Lidt længere ad Strandboulevarden mod syd boede endnu en
morbror, og mors ældste bror havde en lejlighed på Nøjsomheds-
vej tæt ved gardehusarkasernen. En væsentlig del af storfamilien
boede altså inden for bydelens grænser, og vi besøgte hinanden
flittigt.
Alle de vigtigste indkøb kunne gøres i den umiddelbare
nærhed. Kolonialhandleren, kaldet »urtekræmmeren«, hvor man
fik mel og gryn, krydderier, sukker, kaffe (friskmalet fra egen
kværn) og konserves. Der var en »spækhøker« med alt i kødpå
læg og flæskekød. Skulle man have en god okse- eller kalvesteg
var der en rigtig slagterforretning. Den ugentlige fisk blev enten
købt i butik eller hos den omvandrende »skovserkone« med
trækvogn. Hun kom fra Skovshoved med friskfanget fisk og par
terede og rensede sildene eller rødspætterne direkte på køkken
bordet. Den dag hun var i vores kvarter genlød Strandboulevar
den og sidegaderne af hendes klangfulde reklameråb på gamle,
let genkendelige melodier, forskellig efter »siiild er godt« eller
»røø-spætterrrr«. Cigarhandlerens butik havde en afdeling med
tobak og en anden med bøger og parpirvarer.
Grønthandleren leverede det ene hovednæringsmiddel, kartof
ler, og frugt en sjælden gang, ved juletid appelsiner, højdepunktet
var en kæmpestor Jaffa til 25 øre, mere overkommeligt til hver
dag Jamaicabananer. Det andet vigtigste næringsmiddel var rug
brød, groft eller fint, maltet eller umaltet, i store tunge klodser,
der skulle skæres op i brødmaskinen. Kager til søndagskaffen
blev hentet hos konditoren, hver havde sine specialiteter.
Ville man have et større udbud af fødevarer, var der kun fem
minutters gang til Nordre Frihavnsgade, som vrimlede med al
skens levnedsmiddelbutikker.
Så var der cykelsmeden, som også solgte radioer. Personlig ple
je blev leveret af en nærliggende dame- eller herrefrisør. Sidst
nævnte havde en fast kundekreds, der hver dag blev barberet for
164