170 / 233
Kai Tolstrup
Frihavnen Langelinie Idrætsparken
Morfar var toldforvalter i Nordre Frihavn. Også efter at han var
blevet pensionist, fulgte han med i det daglige havneliv. Med
ham i hånden gik vi ned ad Arhusgade, forbi linie 9 's remiser, un
der jernbaneviadukten ved Østbanegade, aflagde en lille visit på
den lille bygning med toldkontoret (nu bank) og gik ind i havnen
med alle trælastskuderne fra Sverige og Finland. Den duft fra de
mange træplanker!
Om søndagen gik en yndlingstur med far ned til et af Frihav
nens store bassiner for amerikabådene (Frederik den 8. og Oscar
den 2.). Her lå en lille robåd med en færgemand, en gammel
sømand med hængende overskæg og blege blå øjne. Sur så han
ud, og vi var bange for ham uden nogen som helst rimelig grund.
For 10 øre roede han, stående med lange, sejge tag i de tunge
træårer, over til bagsiden af Langelinie. Så ud på den lange mole
og måske videre med motorbåden til Holmens kirke. Eller op på
høje Langelinie med den fine udsigt til turistbåde eller fremmede
krigsskibe på flådebesøg. Måske ned i Kastellet med dets torne-
rosestemning, brat hævet den 9. april 1 9 4 0 .1 hvert fald ud på den
gamle Langeliniebro for at spejde efter tog, gætte hvilket spor det
ville passere under broen, så vi kunne styrte derhen og blive væk
i røgen fra det gode gammeldags damplokomotiv, en fornøjelse
som ikke kan opleves af børn i dag. Og så hjem ad Strandboule
varden, altid til fods, det var for dyrt at tage linie 9.
Vest for Østerbrogade lå sportens paradis. I sommerens gym
nastiktimer gik vi fra Tulinius' skole i Rosenvænget over i Fælled
parken og spillede fodbold. Længere mod nord, bagved stadion,
B.93's tennis- og fodboldbaner, nu opslugt af »Parken« og flyttet
ud på Østre Gasværks gamle terræn. Om vinteren var fodboldba
nerne overrislet og indrettet som kommunal skøjtebane.
Men den store oplevelse var Idrætsparken, den gamle nationale
fodboldbane, i 30'erne fornyet med »cementen«, tribunen mod
Nørre Allé. Mod B.93 var den »billige« langside, lige overfor den
»dyre« langside, som havde de eneste siddepladser, og som var
aldeles utilgængelig for os ubemidlede drenge, der var henvist til
50-øres pladserne på tribunen ved hockeybanen. En enkelt gang
lykkedes det mig dog ufrivilligt at komme ind på de dyre plad
ser. En bagende varm sommerdag besvimede jeg på en billig
168