176 / 233
Kai Tolstrup
drengens dygtighed eller mangel på samme i forhold til de and
re i klassen.
Skolens vigtigste formål var at indlære den grundlæggende pa
ratviden og visse færdigheder, men vi mærkede altid samtidig et
ønske om, at det skulle ske på en sjov og menneskelig måde.
Stavning, regning og kongerækken skulle bare
kunnes,
gerne hjul
pet af enkle fyndord som: »Den der sætter d i gjort, han skal have
sin hale smurt«. Og hr. Hemmingsen kunne dystert forudsige:
»Det begynder med, at man ikke kan den danske kongerække, så
lyver man, så stjæler man, og så kommer man i fængsel.« Det be
gunstiger selvfølgelig dem der, som vi søskende, havde let ved at
lære udenad og er nådesløst mod dem, der ikke har udpræget
boglige evner. Vi skulle også lære vers udenad i danske digte som
»Flugten til Amerika« og »Bjørnen som Rytter«. Salmeversene
blev simpelthen hængende i ørene, indsunget 300 gange om året
ved morgensang. Det samme gjaldt fædrelandssangene, som var
hovedindholdet af sangtimerne hos organist hr. Malmstrøm. Og
den lille tabel og elementær hovedregning skulle kunnes på ryg
marven.
Der var oaser i undervisningen, hvor man kunne nøjes med at
spørge eller lytte. Især bibelhistorie, når skolebestyreren fortalte,
så var man åndeløs af spænding. Han sørgede for, at det dramati
ske højdepunkt kom, lige når klokken gav slutsignalet på timen.
Nu lå Josef på bunden af brønden, kastet derned af de misundeli
ge brødre, ville han klare sig? Det måtte vi vente med at få at vide
til næste time med skolebestyreren.
Tegning, efter billeder og figurer, var et åndehul for dem der
var så heldige at have
det
talent. Gymnastik med en rar fynsk
underofficer og elev af Niels Bukh på Ollerup højskole, foregik
om vinteren med traditionelle legemsøvelser i kælderen, om
sommeren som rundbold på legepladsen, fodbold i Fælledpar
ken eller svømning på badeanstalten »Øresund« i Frihavnen. In
gen vil glemme de uhumskheder man måtte passere, når hr.
Kjeldsens lange stang med en bøjle til hænderne førte os frelst
gennem bassinet, mens vi gjorde de korrekte frøbevægelser med
benene.
Dansklæreren kunne læse op af H.C. Andersen, så det blev en
kærlighed for livet til eventyrene. Og Danmarkshistoriens kede
174