180 / 233
Kai Tolstrup
have »en stærk mand«, men på Borgerdyden var der ingen slin
ger i valsen. Nazisympatisører fandtes ikke i lærerstaben og kun
glimtvis blandt eleverne.
Lærerne var en blanding af gamle (flere fra min fars elevtid) og
unge. Nok var der nogle snurrige herrer imellem, men slet ikke
originaler med det skær af ondskabsfuldhed, som hviler over
lærerne i Scherfigs »Det forsømte forår«. En enkelt, dr.phil. Gal-
løe, bar præg af skuffelse over at tjene til dagen og vejen ved at
undervise skoleelever. Af og til mindedes han med et suk »den
herlige tid da man sad hele dagen bøjet over mikroskopet, kun af
brudt af mor når hun tvang en til at spise en fedtemad«. Han fort
satte dog sin forskning, også efter disputatsen og nåede at udgive
adskillige bind af sit livsværk om Danmarks alger. Adskillige
havde bijobs ved universitetet, og et par stykker blev professorer.
Gennemgående forekom de dog glade for at undervise.
De gamle lærere, eller rettere sagt dem vi anså for »gamle«,
måske var de omkring et halvt hundrede år, forlangte disciplin,
men først og fremmest respekt for den grundlæggende viden.
Hos den gammeldags chevalereske matematiklærer, A.W. Høst,
skulle man kunne sin Pythagoras og Thales fra Milet og kende
parentesernes betydning i algebra. Og man måtte ikke »snyde«
med facitlisten under pulten, men fremlægge de hårde ræsonne
menter, der førte frem til det, som skulle bevises (»quod erat de-
monstrandum«). Årstal og datoer var skelettet, når hr. Albinus
gennemgik den franske revolution, men der måtte gerne komme
kød og, især, blod på dvs. anekdoter om guillotinens strikkende
tilskuere og Marie Antoinettes sidste tur i kærren til skafottet el
ler Schweizergardens sidste kamp i Tuillerierne. Højt elsket var
»Flip-Lars«, hvis døbenavn var Alf Larsen, men kun omtalt ved
kælenavnet på grund af den stive, høje, hvide flip, han altid bar.
Til gengæld var hans undervisning ingenlunde stiv, præget af
hans grundtvigske menneskesyn. Vi vidste, at vi kunne få ham til
at diskutere almene eller aktuelle problemer og lægge vores ung
dommeligt faste meninger frem og få dem respekteret, dog ikke
uimodsagt. De følgende timer var faget (dansk og engelsk) igen
ubønhørligt dagens tema, og han havde aldrig disciplinære pro
blemer.
Den milde latinlærer, lektor Fratz, tilhørte i bogstavelig forstand
178