185 / 233
Østerbros herligheder
demokratiske undervisningsminister, Nina Bang. Her har hun
haft en heldig hånd. Skolen var moderne for sin tid, især på
grund af rektors ideer om elevindflydelse, realiseret tydeligst i
præfektsystemet. Vel at mærke i en smidig og behagelig form,
langt fra det tyranni fra ældre elever som engelske, og visse dan
ske, kostskoler har dyrket. Alle 3. G'erne var præfekter, hver med
sit ansvar for en klasse eller anden konkret opgave. Præfekterne
valgte et forretningsudvalg, som valgte en overpræfekt, godkendt
af rektor. Al »ydre orden« på skolen var præfekternes ansvar. De
havde deres egen samlingsstue, hvor de mødtes til frokost og kaf
fedrikning. Det gav dem et fællesskab på tværs af faggrænserne,
så de 20 matematikere, 16 nysproglige og 6 gammelsproglige ikke
bare dengang, men også senere i livet med få års mellemrum
mødtes til fester.
Hver morgen 10 minutter i ni mødte overpræfekten (det var
mig for vores årgang) på rektors kontor til gensidig orientering
om aktuelle problemer. Overpræfekten gik så op i sangsalen på
femte sal og sikrede sig, at alle klasser var til stede under ledelse
af deres egen præfekt. Kort efter kom rektor og overtog podiet og
førte med stor stemme an i morgensangen, akkompagneret på
flygel af sanglærer og komponist Karl S. Clausen, en frejdig ung
sønderjyde, der gerne forsynede dagens sang med improviserede
festlige variationer.
Så kom da dagen, hvor vi sidste gang skulle frydes over Claus-
ens pianistiske talent, når han ledsagede afsyngelsen af »Hurra,
nu ringes ferien ind«, også sunget af min far mange år før. Den er
nemlig skrevet i 1800-tallet af en sanglærer ved Borgerdydskolen
i København, men er blevet så populær, at også andre skoler har
brugt den ved afslutning før sommerferien. Så synger man blot i
sidste vers »hjem igen fra sommerfryden« i stedet for »hjem igen
til Borgerdyden«.
Det var den 19. juni 1939 vi sang den for sidste gang, i slagskyg
gen af den truende krig, men i et lille land der regnede med, at vi
i hvert fald nok skulle holde os udenfor, ligesom i 1914. For os 18-
19 årige nybagte studenter kunne krigsfrygten i hvert fald ikke
dæmpe den glæde og optimisme, der hører alderen til. En sam
mensvejset årgang, mod andre skolers studentertradition, smo
king, var vi i pænt sommertøj. Rundt om Hesten på Kongens Ny
183