184 / 233
Kai Tolstrup
dig ikke før, du velsigner mig«, sagde han med et bibelcitat om
Jacobs kamp med Gud. Resultatet var at vi fik fransk lyd og me
lodi i øret. Men prisen var høj. Adskillige elever forlod 1. G direk
te som følge af Troensegårds pres.
Vi havde kun Troensegård i 1. G. Han forlod skolen, vistnok ef
ter kulminationen af en langvarig uoverensstemmelse med rek
tor. De to sidste år havde vi Laugesen, en sindig vestjyde, altså på
mange måder Troensegårds modsætning. Men på sin stædige må
de var han lige så krævende som sin forgænger, og hans karakte
rer var strenge. Hver time indledtes med »dagens verbum«, et af
de berømte uregelmæssige. Da han en morgen med sin sonore
bas (musikalsk var han og spillede en fin cello) havde afkrævet
Niels Vangsgård verbet, kom der intet svar. Nyt spørgsmål - ele
ven var tavs. Da denne udholdenhedsprøve havde stået på et
stykke tid mellem de to jyder (Vangsgård kom fra Mors), lykke
des det tilsidst Laugesen at få dette svar, fremsat med elevens
høje, tynde stemme i kontrast til lærerens dybe røst. »Jeg arbejder
ikke på en negativ karakter«. Der var lige kommet karakterbog,
og i fransk havde Vangsgård fået tg-, den første karakter der di
rekte trak fra i den gældende Ørstedske skala.
Dansk og fransk mentalitet
er
jo meget forskellige. Troensegård
yndede at illustrere det med en historie om sin første cykeltur
gennem Frankrig med danske kammerater. De var nået ned i Pro
vence og oplevede for første gang de gyldne frugter i det mørke
løv. Den unge Troensegård smed cyklen og råbte: »Har I set oran
gerne!« Kammeraterne sagde: »Hva' fa'en, mand, har du aldrig
før set en appelsin?«. Anekdoten viser en forsonende selvironi
hos Troensegård. Modsætningen til den danske blødhed gengav
han med beskrivelsen af marskal Foch, set ved en militærparade:
»Den ryg der vandt verdenskrigen!«. Dengang var der endnu
kun een verdenskrig, den fra 1914 til 1918.
Ingen tvivl om at Østre Borgerdyds lærere i trediverne var
gode, enkelte endda fremragende. Men hvordan var det at være
elev, trivedes man? For at bruge et gammeldags, men dækkende
udtryk: Skolens ånd var god. Tonen var åben og frisindet, med en
passende disciplin, det hele selvfølgelig præget af rektors indstil
ling. Der taltes aldrig politik, men det var den almindelige me
ning, at rektor var socialdemokrat, udnævnt af den første social
182