Previous Page  184 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 184 / 233 Next Page
Page Background

Kai Tolstrup

dig ikke før, du velsigner mig«, sagde han med et bibelcitat om

Jacobs kamp med Gud. Resultatet var at vi fik fransk lyd og me­

lodi i øret. Men prisen var høj. Adskillige elever forlod 1. G direk­

te som følge af Troensegårds pres.

Vi havde kun Troensegård i 1. G. Han forlod skolen, vistnok ef­

ter kulminationen af en langvarig uoverensstemmelse med rek­

tor. De to sidste år havde vi Laugesen, en sindig vestjyde, altså på

mange måder Troensegårds modsætning. Men på sin stædige må­

de var han lige så krævende som sin forgænger, og hans karakte­

rer var strenge. Hver time indledtes med »dagens verbum«, et af

de berømte uregelmæssige. Da han en morgen med sin sonore

bas (musikalsk var han og spillede en fin cello) havde afkrævet

Niels Vangsgård verbet, kom der intet svar. Nyt spørgsmål - ele­

ven var tavs. Da denne udholdenhedsprøve havde stået på et

stykke tid mellem de to jyder (Vangsgård kom fra Mors), lykke­

des det tilsidst Laugesen at få dette svar, fremsat med elevens

høje, tynde stemme i kontrast til lærerens dybe røst. »Jeg arbejder

ikke på en negativ karakter«. Der var lige kommet karakterbog,

og i fransk havde Vangsgård fået tg-, den første karakter der di­

rekte trak fra i den gældende Ørstedske skala.

Dansk og fransk mentalitet

er

jo meget forskellige. Troensegård

yndede at illustrere det med en historie om sin første cykeltur

gennem Frankrig med danske kammerater. De var nået ned i Pro­

vence og oplevede for første gang de gyldne frugter i det mørke

løv. Den unge Troensegård smed cyklen og råbte: »Har I set oran­

gerne!« Kammeraterne sagde: »Hva' fa'en, mand, har du aldrig

før set en appelsin?«. Anekdoten viser en forsonende selvironi

hos Troensegård. Modsætningen til den danske blødhed gengav

han med beskrivelsen af marskal Foch, set ved en militærparade:

»Den ryg der vandt verdenskrigen!«. Dengang var der endnu

kun een verdenskrig, den fra 1914 til 1918.

Ingen tvivl om at Østre Borgerdyds lærere i trediverne var

gode, enkelte endda fremragende. Men hvordan var det at være

elev, trivedes man? For at bruge et gammeldags, men dækkende

udtryk: Skolens ånd var god. Tonen var åben og frisindet, med en

passende disciplin, det hele selvfølgelig præget af rektors indstil­

ling. Der taltes aldrig politik, men det var den almindelige me­

ning, at rektor var socialdemokrat, udnævnt af den første social­

182