177 / 233
Østerbros herligheder
lige kongerække blev ind imellem oplivet af hr. Hemmingsens
medrivende gengivelse. Så stod vi selv på voldene og hældte ko
gende beg ned over svenskerne under stormen på København.
Eller vi sled os udasede og med nederlaget i hjertet tilbage fra
Dannevirke - men vendte dog beslutsomt omkring ved Sankel-
mark, stolte over at det var her københavnerne og vendelboerne
standsede østrigerne med bajonetter. Stemningen i historietimer
ne var præget af, at det var mindre end ti år siden Genforeningen
i 1920. Og der var mere end 10 år til den store ydmygelse i april
1940.
Både dansk- og historielæreren var ligesom skolebestyreren teo
loger med supplerende læreruddannelse. De var alle tre elever af
den både elskede og forkætrede Olfert Ricard, sognepræst ved
Garnisons kirke. Han var en lederskikkelse for spejderbevægel
sen og Kristelig Forening for Unge Mænd. Det var derfor ikke
tilfældigt, at Finn Tulinius holdt børnegudstjeneste i menigheds
huset, mens pastor Ricard prædikede i Garnisons kirke. Og der
var fuldt begge steder.
Endelig var der ved skolen tre faglærerinder, der underviste i
regning, skrivning og dansk. De to af dem, fru Krogh og fru Jan-
sen, var skolebestyrerens søstre og havde også hans pædagogiske
talent.
Så indtraf i femte klasse tiden for den afgørende prøve til opta
gelse i mellemskolen for gymnasiet. Langt de fleste i klassen be
stod, og for mit vedkommende betød det Østre Borgerdydskole,
hvor storebror Jørgen allerede gik, og lillebror Niels senere fulgte
efter.
I 1932, da jeg begyndte i første mellemskoleklasse, havde ØB i
otte år været statsskole. Før 1924 var det en privatskole, Borger
dydskolen i København. Her havde jo far og hans brødre gået, og
familietraditionen blev straks markeret ved, at vores naturhisto
rielærer, den lærde dr.phil. Galløe, som selv havde gået på skolen,
modtog mig med ordene: »Din far hed »Tulle«, og hans brødre
hed »Tulle«, og nu hedder du også »Tulle«!«, og det hed jeg så re
sten af min skoletid, uden at dette diminutiv af Tolstrup på nogen
måde generede mig.
Der var ca. 400 elever, alle drenge, fordelt på fire dobbelte mel-
175