42 / 233
Alex Fischer
mesteren kurven, holdt den hen til bordet hvor brødet lå og skub
bede så alt hvad der kunne være ned i kurven: wienerbrød, boller,
franskbrød og øverst flødeskumskager. På vej hjem røg der gerne
et par kager ned. Hos slagteren blev der købt pålægsrester, der
var tit store stykker kød imellem, det lavede mor ofte hele målti
der af. Når man i dag ser, hvordan pålægsrester kommer i plastik
poser og bliver solgt for en god pris, tænker man på hvordan det
var før. Jeg kan huske margarinen, den var næsten farveløs. Så fik
man en lille ampul med gul væske i som blev æltet ned i margari
nen, så den fik farve som smør. Vi havde en mælkespand med til
mejeriet hvor der blev øst mælk op fra store mælkejunger, jeg tror
det var 25 øre pr. liter. Når mælken så havde stået et stykke tid
skummede vi fløden af. Forretningerne havde åbent hver dag fra
tidlig morgen til kl. 20, fredag til 21 og lørdag til 20.
Om vinteren holdt vi mørketime. Når den der havde opvasken
var færdig, sad mor ved vinduet og drak en kop kaffe samt røg en
Fønixcerut (4 stk. 25 øre), og vi børn lå på gulvet ved kakkelovnen,
der var marieglas i lågen, vi kaldte det for jomfru Marieglas. Vi
syntes det var hyggeligt at kigge ind i ilden. Mor fortalte ofte om
sin barndom, andre gange sang hun gamle sange og viser for os,
nogle af dem jeg hørte dengang, kan jeg godt gå og nynne i dag. Vi
havde ingen radio, det fik vi først i 1929. Poul havde lavet et lille
krystalapparat, men der var kun en hovedtelefon så der var rift om
den. Efterhånden som beboerne fik radio skulle de også have en
luftantenne, så der gik ikke lang tid før det lignede en tørreplads.
Fra den ene side af ejendommen til den anden var der spændt luft
antenner op, og beboerne kom tit op at skændes. Var radioen ikke
indstillet rigtigt, hylede den så ingen kunne høre et ord.
Det var en stor ejendom vi boede i, der var 26 opgange med 10
lejligheder i hver. I den opgang vi boede i var der 5 lejligheder
med enlige mødre, og der var 20 børn i den skolepligtige alder.
Der var et godt sammenhold, alle hjalp hinanden, både med bør
nepasning og når nogen manglede noget. Der var ingen der hav
de overflod. Grethe og jeg blev i opgangen kaldt for de 2 små.
Een gang hvert halve år, før vi begyndte skolen, var jeg med
mor på rådhuset i Magistratens 3. afd. for at hente børnepenge.
På en lang gang med grå træbænke sad mødre med børn som
blev kaldt ind efter tur for at få udbetalt pengene. De havde deres
40