45 / 233
To værelser på Nørrebro
Skolebørn sendes på landophold fra Hovedbanegården i København. Holger Damgaard.
Polfoto.
Da vi nåede til Korsør var det af toget, fat i sine sager, ombord på
færgen, hvor vi spiste den medbragte mad. Nogle havde en soda
vand med, andre havde penge med hjemmefra. I Nyborg holdt
toget og så afsted til Middelfart, af toget igen og ombord i en fær
ge igen, en sejltur på 20 minutter. I Fredericia skiltes mange af
børnene, nogle skulle nordpå, andre sydpå og andre igen vestpå.
Kl. 19 ankom jeg til Esbjerg, dødtræt efter en rejse på 13 timer. På
banegården blev jeg modtaget af en ægte Fanøkone. Aldrig før
havde jeg set en nationaldragt, en lille kraftig kone med farverige
skørter, ravknapper i blusen og et tørklæde bundet med en flot
sløjfe. Senere fik jeg at vide det var urmagerens kone Mette. Vi
sejlede til Nordby på Fanø. Jeg blev fulgt hen på Karen Jessens
pensionat. Her arbejdede en datter til det gårdmandspar, hos
hvem jeg skulle være feriebarn. Datteren hed Vera, en sød pige på
ca. 19 år. Jeg skulle vente, til hun var færdig med arbejdet, så
skulle hun tage mig med til Rindby. Da vi kom til gården sagde
gårdmandskonen, som jeg skulle kalde tante: »Hvad skal jeg stille
op med det lille pjok!« Manden kaldte jeg onkel. Dagen efter min
43