Alex Fischer
mand hos os. Det var en hr. Wahl, mor havde taget med hjem,
han blev hos os i mange år. Det gjorde en forandring på soveplad
serne. Poul, der ellers havde sovet på sofaen, blev henvist til kor
ridoren, der blev købt en feltseng, der fyldte så meget, at når no
gen skulle på wc efter sengetid måtte Poul op af sin seng for el
lers kunne døren til toilettet ikke åbnes. Det holdt ikke længe.
Poul kom i lære som smed og han fik logi på lærlingehjemmet i
Rantzausgade. En dag kom Wahl hjem med en trykmaskine han
havde købt på en auktion, så han selv kunne trykke de sange han
skrev. Maskinen blev sat op inde i soveværelset, hvor der i forve
jen var trang plads. Han fik Arne til at sætte satserne, det var han
god til, det var blytyper som lå i store sættekasser, den slags man
i dag hænger op på væggen med nips i. Men Arne måtte holde op
da han fik blyforgiftning. Så røg maskinen på loftet. I stedet købte
han en spritduplikator. Han havde ingen skrivemaskine, så selve
stencillen fik han lavet hos en frk. Pohl i Rantzausgade. Hverken
Poul eller Arne kunne døje onkel Wahl, som vi kaldte ham, de
kaldte ham for Petterrøv, han hed Peter Valdemar. Jeg kunne godt
lide ham, han tog mig med i byen og fortalte om gamle huse. Jeg
tror også han lærte mig at se anderledes på mange ting, han var
meget socialt indstillet. Han forfattede sangen »Nu piber alle fløj
ter« og »Lille Inger«. Han tegnede også til ugebladet Ude og
Hjemme, skrev festsange på bestilling og ikke at forglemme var
han god til madlavning. Han havde annonce i dagbladene om
festsange til alle lejligheder.
MOR DEM KONGELIGT
FORFATTEREN TIL
FYRAFTEN OG LILLE INGER
TAGA 3148 Y
Der kom tit mennesker, når de skulle have konfirmation, bryllup
eller anden fest for at give oplysninger om dem festen skulle hol
des for, så blev vi henvist til sovekammeret. Det tog ofte lang tid
at hive disse oplysninger ud af folk.
Der kom mange af Wahls venner hjem på besøg, bl.a. forman
den for Naturfredningsforeningen Erik Strukmann, bakkegøgle-
ren Tom Belling - ham med rumsterstangen - den havde han dog
38