44 / 233
Alex Fischer
Ovre i Rindby på Fanø sad en gårdmandskone og læste i »Hus og
Hjem«, og da hun kommer til siden med 2 rækker af københav
nerbørn der søger ferieplads, spørger hun sin mand, om han ikke
kunne tænke sig at de tog et feriebarn. Joh, det kunne han da godt,
men det er jo dig der skal ordne det der kræves, når man tager et
barn. Hvem af børnene kunne du så tænke dig at tage? Det skal
være ham, for han trænger til det, svarede hun og pegede på mit
billede. Hvordan kan du se, at han trænger mere til det end de an
dre spurgte han. Det skal jeg sige dig: Han mangler en knap i sin
skjorte. Jeg blev hentet hjem fra Wesselsminde før tiden var ud
løbet og kom til Fanø sommeren 1927. Før afrejsen var der meget
der skulle ordnes. På skolen skulle der søges om fribillet til DSB,
så kneb det med tøj, så til Børnenes Kontor der gav tøj, sko, strøm
per, bukser, skjorte og bluse.
Så kom dagen hvor jeg skulle afsted, min søster Grethe havde
fået ferieplads i Ribe, så vi skulle følges ad til Bramminge, hvor
hun skulle skifte til Ribe og jeg fortsætte til Esbjerg. Når ferien var
slut, skulle vi atter mødes i Bramminge. Vi kom til hovedbane
gården kl. 5.30, og toget skulle køre kl. 6. Mange børn - flere hun
drede - der var et leben. Over halvdelen af børnene lignede hinan
den, vi havde fået tøj gennem Børnenes Kontor. Om halsen havde
vi et papskilt, hvorpå vores navn og adresse stod samt hvor og til
hvem vi skulle. Togstammen var de gamle vogne hvor kupeerne
var på tværs. Vi kunne være 10 børn i hver kupe, og der var ingen
toilet. Langs hele vognen var et trinbræt, hvor der, mens toget kør
te, gik en togmand og kiggede ind til os børn, og han sørgede for,
at vi kom af ved de stationer som stod på papskiltet. Da toget star
tede kl. 6 hang alle børnene ud af vinduerne til den side som
vendte ud til perronen. Der skulle vinkes farvel til far og mor, alt
imens forældrene løb med toget til enden af perronen. Toget
standsede ved alle stationer, der skulle gøres plads til de ordinære
tog. Det blev nogle lange timer, inden jeg nåede Esbjerg. Når vi
holdt ved en station hang vi ud af vinduerne og sang:
Nu rejser vi til jyderne,
å lirum laj
der sejler de i gryderne, å lirum laj
de sejler i rødbedesaft,
å lirum laj
og roer med et kosteskaft, å lirum laj.
42