36 / 233
Leif Jensen
Når flaskerne var skyllet og tørret, gik vi i gang med at fylde dem
med mælk. Efter påfyldningen satte vi mælkekapslerne på med
et særligt apparat.
Vi fik mælken fra Hvissinge mejeri. Det var et lille mejeri i
nærheden af Glostrup. Jeg kørte nogle gange derud for at hente
en halv drittel smør. Sådan en vejede cirka tredive kilo. Det var en
stor vægt på en budcykel, især når føreren af cyklen selv kun ve
jede fyrre.
Jeg kunne godt lide at være i ismejeriet. Min løn var atten kro
ner om ugen. De seksten betalte jeg hjemme, men nu havde jeg
da hele to kroner til mig selv. Og hvis jeg var heldig, kunne jeg
redde ekstra to kroner i drikkepenge, så jeg var en holden mand.
Når jeg så lægger al den mælk jeg drak til, så var det en hel pæn
løn. Mælken kom fra mejeriet i store mælkejunger. Kaffefløden
blev blandet af piskefløde og mælk. Det gjorde indehaveren selv.
Folk kunne også selv komme med deres kander, og få mælken di
rekte fra jungen. På den måde var mælken billigere. Det var en
lang arbejdsdag jeg havde, og selv om jeg godt kunne lide det,
var det en brat opvågnen til de voksnes verden.
Så kom den 9. april 1940. Om morgenen gik jeg igennem
Gothersgade til mit arbejde. Uden for Kongens Have stod tysker
ne med deres maskinpistoler parat. De jagede folk over på den
anden side af gaden. Hele Kronprinsessegade var fyldt med deres
militærvogne, ja selv inde i Kongens Have var der fyldt med ty
skere. Deres flyvemaskiner fløj brummende og truende lavt over
husene. Folk jeg mødte på min vej var chokerede og opskræmte.
Det var en tavs og trykkende dag. Jeg vil indrømme, jeg længtes
efter at komme hjem til min familie, også selv om det var i Lille
Strandstræde.
Efterhånden blev det for meget for mor med den elendige lejlig
hed i Lille Strandstræde. Hun fandt en anden lejlighed i Borger
gade nummer syv. Den har garanteret været dyrere at bo i, for
den havde tre værelser og et pænt køkken. At der også var eget
toilet satte bare prikken over i'et. Det var den rene luksus. Men
med blandt andet mit tilskud til indkomsten klarede hun det.
Jeg var nu blevet næsten fjorten år, og skulle snart konfirmeres.
Det var naturligvis et stort problem for min mor at skaffe konfir
mationstøj til mig. Men også her trådte de godgørende foreninger
34