34 / 233
Leif Jensen
Leif Jensen på sin budcykel foran ismejeriet i Rosenborggade. Foto ca. 1940. Privateje.
masede med det forskellige gods. Jeg tror, at mine søskende kede
de sig mere end jeg.
I begyndelsen drev min lillebror og jeg rundt på må og få. Byen
som sådan var ukendt for os børn. Vi turde heller ikke gå for
langt væk, for tænk hvis vi ikke kunne finde hjem igen. Da vi bo
ede på Amager, syntes vi at Amagerbrogade var langt væk, men
den indre by kunne for os lige så godt have været et helt andet
land.
Driveriet kunne naturligvis ikke fortsætte, så jeg fik en bud
plads i et ismejeri i Rosenborggade. Det var op på arbejde klok
ken seks om morgenen og først fri klokken seks om aftenen. Om
søndagen arbejdede jeg dog kun til klokken tolv. Om vinteren var
det en kold omgang at bringe mælk ud. Mælken var stivfrossen,
og mælkekapslerne svævede ovenpå fløden en fire fem centime
ter ude af flaskehalsen. Man kunne ikke håndtere flaskerne med
vanter, så det gav nogle blåfrosne fingre. Når der ingen budærin
der var, vaskede jeg flasker. Det foregik i et rum bag forretningen.
32