32 / 233
Leif Jensen
ude på vejen. Så gik vi drenge i krig med murhammeren. Vi
rensede stenene for gammel mørtel. Vi fik ti øre for at rense
hundrede sten, så vi gik rigtig til den. Her må jeg nok indrømme,
at når far havde talt de rensede sten op og afregnet med os, snød
vi ham. For frække som vi var, huggede vi nogle af de rensede
sten, som så gik ind i den næste afregning. På den måde kom
daglønnen lidt hurtigere hjem den næste dag.
En gang om året var vi sammen med familien i skoven. Det
kunne være i Søndermarken på Frederiksberg eller i Dyrehaven i
Klampenborg. Det var en større udflugt, vi travede op til Sundby
Vester Plads med hele menageriet. Den gang var der nemlig in
gen busdrift på Amager. Først senere oprettede, jeg tror han hed
Weneke, en busrute fra Amager Boulevard til Finderupvej. På
Sundby Vester Plads mødte vi fars familie. Vi kørte med spor
vogn ud til Trianglen, og herfra videre med linje fjorten ud ad
Strandvejen til Klampenborg. Vi kørte altid med de åbne spor
vogne, de såkaldte skovvogne der havde et trinbræt i begge sider.
Konduktøren gik på dette trinbræt, når han billetterede os. Da vi
nåede Klampenborg, hankede vi op i bagagen og vadede videre
til en åben plads i skoven.
De medbragte tæpper blev bredt ud, for nu var det fodringstid.
Mor tog skotøjsæskerne med maden, termoflaskerne, kopperne
og øllet frem. Når vi havde spist legede vi børn tagfat eller skjul.
De voksne tog sig en lille lur i skyggen. Senere på dagen legede vi
to mand frem for en enke sammen med de voksne. Så gik turen
tilbage til Amager. Da vi endelig kom hjem, havde vi unger med
garanti ikke kræfter til at lave unoder. Det blev til en »fedtemad«
med sukker på, og derefter på hovedet i seng. Denne årlige ud
flugt står for mig som noget af det bedste i min barndom.
De af os, som havde fået ferieplads, eller som skulle til deres
tidligere ferieværter i skolesommerferien, var bare heldige. De fik
nemlig altid nyt tøj til ferien. Det fik vi også fra »Børnenes Kon
tor«. Vi hentede det ude på en skole på Frederikssundsvej. Alt
tøjet var ens. Pigernes kjoler var ens, og drengenes bukser og
skjorter var ens, så man kunne altid se, at vi kom fra »Børnenes
Kontor«. Men vi var ligeglade, vi var glade for vores nye tøj.
De af os, som ikke havde en ferieplads på landet, tog med på
Gabriel Jensens ferieudflugter. Det var helt gratis. Turen kunne
30