28 / 233
Leif Jensen
også at lave billeder. Jeg blev bidt af en gal fotograf, og min inte
resse for fotografering har jeg stadigvæk.
Vi unger tog tit ud til Kongelunden, som lå cirka seks kilometer
fra vores hjem. Det foregik med sæbekassebilen eller på løbehjul.
Der legede vi hele dagen, og kom først hjem ved syv-tiden om af
tenen. Sjovt nok var vores forældre aldrig nervøse, når vi sådan
stak af. De har vel tænkt, at når vi blev tilstrækkelig sultne, så
skulle vi nok vende snuden hjemad. Amager Fælled var dengang
en militær skydebane. Bag Artillerivejens Kaserne, der hvor cy
kelstien går fra Artillerivej til Amager Fælledvej, var standplad
serne for deres kanoner. Når der var skydeøvelser, blev der hejst
en stor trækugle op i en høj mast. Når kuglen var oppe, var al
færdsel på fælleden forbudt. Der blev skudt med skarpt fra kano
nerne, og det var nogle ordentlige brag der lød. Det var ikke altid
soldaterne sigtede lige godt. Det var naturligvis meningen, at gra
natnedslaget skulle foregå inde på fælledens område. Men jeg
husker, at der var et tilfælde, hvor granaten havnede inde i en
have. Så vidt jeg husker, kom der gudskelov ingen mennesker til
skade ved uheldet.
Nå, men tilbage til fælleden. Vi unger elskede at lege derovre.
Dengang gik Kalvebodløbet helt ind til den grønne fælled. Ja der
var sågar en lille smule strandbred med sand. En gang imellem
badede vi derovre. Vandet var selvfølgelig ikke så rent som ved
Amager Strand, men det tænkte vi vist ikke så meget på. Det
kunne hænde, at imens vi badede eller legede derovre, blev den
store trækugle hejst. Så skal jeg love for, at vi tog benene på nak
ken. Det gik i fuldt firspring, tværs over fælleden til sikkerheden
bag diget.
Granatnedslagene fra skydeøvelserne havde lavet store huller i
jorden. I disse huller var der vand, et sandt paradis for haletudser
og hundestejler. Dem fangede vi, og tog med hjem i et syltetøjs
glas. Vi skiftede deres vand regelmæssigt med nyt vand fra hul
lerne. Til vores store overraskelse fik haletudserne først et par
små ben, og senere endnu et par. Til sidst faldt halen af dem, og
så havde vi nogle bittesmå frøer. Dem satte vi over i vandhullet
igen, men hundestejlerne beholdt vi i vores syltetøjsglas.
For enden af Artillerivej lå en losseplads. Den rodede vi unger
også på. Det var utroligt, hvad folk smed ud, og lossepladsen
26