HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Leif Jensen

muslingeskal.Vi

fik kun skal på den ene side. Skulle der en skal

på hver side af isen, så kostede den hele syv øre.

Jeg tror mors »bankforbindelse« var den lokale købmand. Her

købte hun på »bog«. Det var naturligvis praktisk, men på den an

den side også skidt, når pengene er få. En gang om ugen blev reg

ningen betalt, eller så meget som mor kunne afse. Jeg tror ikke

købmanden var utilfreds med mor som kunde, for der blev aldrig

»lukket for det varme vand«. Tværtimod, når vi gik til købman

den for at betale regningen, fik vi altid et stort kræmmerhus af

avispapir fyldt med bolsjer. Det var naturligvis en aftale, at vi

skulle dele bolsjerne ligeligt. Men jeg tror nu ikke, jeg kan sige

mig fri for at snuppe et enkelt på vejen hjem.

Imens vi er ved handel, så havde vi en onkel og tante som boe

de i Dr. Tværgade. Her havde de en slagterbutik. En gang om

ugen kørte mor derind på cykel. Det var en lang cykeltur, og som

regel var en af os med hende. Hun havde altid et barn med på

cyklen, og hun knoklede som en lille hest. Af onkel og tante fik

hun grisehaler, grisetæer og leverpostej gratis. Det var det sul,

som blev brugt til vores sulevælling. Det var normalt ikke noget

folk ville spise, men vi syntes, det var en udmærket kost.

Mor var en kærlig dame med et varmt hjerte. Det bankede ikke

bare for os, men for alle hun kom i kontakt med. Hun kendte en

fru Knudsen som boede på Vestermarksvej. Hun var enke og me

get syg af tuberkulose. Uden tanke på sig selv eller på resten af

familien tog mor hver dag over og hjalp fru Knudsen. Det blev

hun ved med, lige til fru Knudsen døde.

Mors menneskekærlighed kom til udtryk på mange måder.

F.eks. kendte vi en familie, som boede i Wildersgade på Christi

anshavn. De havde tre børn, og var mere fattige end os. Det resul

terede i, at mor inviterede de tre børn på sommerferie hos os.

Mors motto var, at var der nok til otte mennesker, kunne der godt

blive til tre mere. At det var os, som skulle passe på børnene i

dagligdagen, bekymrede ikke mor.

Nabolagets børn og vores skolekammerater nød også godt af

mors store gæstfrihed. Efter skoletid kom den store invasion til

haven. Der var altid en hoben børn hjemme ved os. Jeg tror de

syntes der var sjovere i vores have. Vi havde næsten frie tøjler, og

var altid parat til at afprøve nye numre.