Haven på Nebraskavej
Amager Strand 1933. Stadsingeniørens Direktorat.
kom, og han kaldte os alle hen til min brors seng. Her knælede vi
ned og bad for min lillebror. Min mor fortsatte med dampbadet,
og på mirakuløs vis fik han det bedre. Efter et par uger var han,
til lægens store overraskelse, kommet over sin sygdom. Noget så
dant giver stof til eftertanke.
Far og mor havde et telt. I deres sommerferier kørte de på deres
cykler rundt i landet. Men helt slippe for os unger kunne de nu
ikke. De havde altid de to mindste med. Vi andre blev parkeret
ved fars familie. Det var nu ikke så slemt at være i pleje. Jeg blev
altid godt forkælet af min faster i Keplersgade. Endelig havde vi
børn da også glæde af teltet. Vi slog det op på græsplænen, og
overnattede i det. Det syntes jeg var meget spændende.
Om sommeren travede vi tit ned til Amager Strand. Vi læssede
vores sæbekassebil med teltet og alt vores habengut. De mindste
placerede vi oven på læsset og vadede så tværs over Amager. Det
var i øvrigt her, jeg lærte at svømme, om end på en lidt ejendom
melig måde. Dengang var der en bro på Amager Strand, som vi
kaldte for kilometerbroen. Jeg mener, den oprindelig var blevet
19