16 / 233
Leif Jensen
mindste lå i en vasketøjskurv. Når hun havde os med, var det
dels for at se efter os, dels for at vi kunne hjælpe hende med radi
seoptagelsen. Men sommeren varede ikke evigt. Når der ingen
markarbejde var, tog hun rundt og gjorde rent for folk.
Til at begynde med kunne vi bare gå ud i spisekammeret og
smøre os en »fedtemad«. Men det blev der sat en effektiv stopper
for. Pengene var få, ja så få, at mor fik sat en hængelås på spise
kammeret.Det var nu vores egen skyld. Vi brugte hendes marga
rine og sukker. Vi havde fundet ud af, at hvis man smeltede mar
garinen og sukkeret på stegepanden, blev det til dejligt karamel.
Vi rullede massen ind som små stænger i smørrebrødspapir. På
den måde skaffede vi os lidt slik.
Vi stjal også æg fra hønsehuset. Af dem lavede vi æggepunch.
Vi kom et æg i en halv kop sukker, og piskede det, til sukkeret var
smeltet. Alle disse ting gjorde naturligvis et dybt indhug i mors
sukkerbeholdning.
Mor undrede sig over, at hendes dejlige høns ikke lagde så
mange æg mere. Hun antog, at det måske var de ældre høns, som
manglede evnen til at levere de ønskede æg. Så de ældre høns
blev resolut slagtet og puttet ned i vores suppegryde. Arme kræ,
de kunne jo ikke gøre for, at vi stjal af æggene. Men i stedet for at
få det samme antal æg, som før de ældre høns blev slagtet, blev
der i stedet for stadig færre æg. Ved at lægge to og to sammen
fandt mor ud af sammenhængen mellem det store sukkerforbrug
og de manglende æg. Så var det sket med »laura«. Hængelåsen
blev omgående sat på spisekammeret.
Min far, som så lidt for dybt i flasken, var ikke til megen hjælp.
Det var desværre ikke ualmindeligt, at mændene drak lidt rige
ligt dengang. De fleste af mine kammeraters fædre gjorde det og
så. Gudskelov havde vi en stor have, hvor mor blandt andet hav
de høns og kaniner. Grøntsagerne dyrkede hun også selv. Det var
en god hjælp med denne hjemmeavl. Vi fik da både æg, kaninsteg
og hønsekødssuppe en gang imellem.
Den daglige kost var havregrød om morgenen. Skolemaden fik
vi gratis på skolen. Det var en varm forret og efterret. Derhjemme
om aftenen bestod maden som regel af noget mor kaldte for sule
vælling. Der var nu ikke meget sul i det. Det var, som regel, en
suppe kogt på grisehaler og grisetæer. Det hele blev jævnet med
14