Haven på Nebraskavej
var der hyl og klager fra hele bundtet. Men mor var ubøjelig, vo
res levertran kunne vi ikke slippe for.
Som det fremgår af det jeg allerede har fortalt, var der ikke no
get der hed varmtvandshaner eller centralvarme i vores hjem. Det
daglige varme vand fik vi fra komfuret, som havde en indbygget
vandbeholder. Vandet vi brugte, fik vi fra en brønd ude i gården.
Far havde installeret vingepumper i både køkken og bryggers.
Det var rart at vi kunne pumpe vandet op indendørs.
Hver lørdag var det den helt store badedag. Mor fyrede op i
gruekedlen, og vi børn fyldte den med vand fra vingepumpen.
Når vandet var blevet varmt, kunne det pumpes over i et stort
badekar. Her blev det stadig via pumperne tilsat koldt vand til
den rette temperatur var opnået. Derefter gik det efter tur. To
unger ad gangen i badekarret. Der var slåskamp om, hvem der
skulle være den første. Dem som kom først i, fik mest glæde af
det varme vand. At det så også var mest rent, tænkte vi vist ikke
så meget på. Så gik turen ind i stuen og hen til kakkelovnen. Der
stod vi og varmede vores små ender, inden vi skulle op på loftet i
vores kolde soveværelser.
Legetøj, som nutidens børn leger med, kendte vi ikke noget til.
Vi drenge lavede selv vores legetøj, og kun fantasien satte græn
ser for vores opfindsomhed. Vi syntes for eksempel, at der mang
lede musik til vores aftensange. Så vi gik i gang. Vi fik fat i nogle
gamle cigarkasser, som dengang var lavet af balsamtræ. Vi søm
mede et bræt på kasserne og skar nogle huller i låget. Af tyndt
ståltråd og elastikker lavede vi strengene. De blev sat fast i enden
af kassen og fastgjort med skruer i toppen af brættet, så vi kunne
spænde strengene. En lille pind dannede nodestolen. Med disse
primitive instrumenter spillede vi til vores aftensang. Det har sik
kert lydt forfærdeligt, men vi morede os bravt.
For det meste legede vi ude. Vi fik lov til at bygge en hule i ha
ven som var vores »ridderborg«. Vi skar og snittede sværd og
skjolde af træ. Selvfølgelig lavede vi også flitsbuer, slangebøsser
og drager. Et rigtigt liv for raske drenge, og vi var vist mere vilde
end nutidens børn.
Pigerne var også ganske fingernemme. De strikkede og syede
tøj til de tøjdukker, som mor havde lavet til dem. De tegnede også
påklædningsdukker og lavede tøj til dem i massevis. Det var en
17