190 / 379
186
kulturelle Udvikling siden, behøver ikke at paavises.
Luins
boede, medens de optraadte her ude, hos
Wro-
blewskis
Bedstefader, Voksdugsfabrikør
Schorn,
der
ejede en Parcel af Blaagaard, det nuværende Nørre-
brogade 49.
Dette Nørrebros Theaters Saga blev dog kun kort;
thi d. 14. April 1833 brændte det, og det er Besterne
af det, altsaa af det gamle Blaagaard,
Wroblewski
husker at have set i sine tidligste Drengeaar.
Pelto-
letti
drog til Vesterbro og grundede Vesterbro Thea-
ter, hvorved han for stedse glider ud af Nørrebros
Historie.
Otto Wroblewskis
Fader, Stempelpapirforvalter,
Etatsraad
Johan Daniel Wroblewski,
ejede i Søn
nens Drengeaar en Parcel af Blaagaard, og derfor
kan
Otto W.
maaske bedre end nogen anden give
Billeder herudefra.
En af Fordelene ved at eje noget af Blaagaards
Grund var for øvrigt, at man havde Nøgle til Stierne
langs Sortedams- og Peblingesøen, som ikke var til
gængelige for almindelige dødelige.
Naboparcellen ejedes af en Assessor
Koop,
der
hyppigt lejede sin Ejendom ud til forskellige Sel
skaber af fornøjelig x\rt, saaledes til det borgerlige
Fornøjelsesselskab »Holbergs Minde«, hvis muntre
Punchesold var berømte i sin Tid, navnlig oplivede
som de var ved den før omtalte brave Borgeroberst
Garbrechts
Taler og Hymner til Borgerdyd, Krigs-
daad og Venskab.
For nærmere at betegne, hvor Grænsen gik mel
lem
Koops
og
Wroblewskis
Haver, kan man sige, at
den laa lige midt i Slotsgade.
Blandt alle de øvrige Parceller af Blaagaard er
nuværende Nørrebrogade 49, der til i 1880’erne var
i Voksdugsfabrikør
Schorns
Eje, den mest navnkun
dige, dels fordi den er en af de ældste, og dels fordi
Schorn
i 1839 udlejede den til en indvandret Hol
stener,
Hans Henrik Baumgarten,
der var Maskin