194 / 379
190
bro, og denne blev i 1861 indviet under Køben
havnernes udelte Beundring. Han var vel nok paa
det Tidspunkt, da Spørgsmaalet om Alderstrøst kom
frem, een af den da opvoksende Bydels mest populære
Mænd; i Haandværkerkredse var han desuden i høj
Grad afholdt paa Grund af sin Lærervirksomhed ved
»Teknisk Institut«, og da han desuden i Følge med
sig havde den nye Johannes-Kirkes unge og nidkære
Præst
Rudolf Frimodt,
der i Folkekærhed fandt sin
Ligemand i sin næstsidste Efterfølger,
Olfert Ricard
,
var det givet, at de to var de rette Mænd til at skabe
Haandværkernes Alderdomshjem. Desværre fik Arki
tekt
Sørensen
ikke Lejlighed til at opfylde alle de For-
haabninger, der knyttedes til hans Kunst efter Jo-
hannes-Kirkens og Alderstrøsts Fuldendelse; thi han
døde allerede d. 5. Maj 1867 et Par og fyrretyve Aar
gammel; men bedre og dygtigere Minde om sin Kunst
end de to,
Sørensen
har sat sig ude paa Nørrebro, kan
ingen dansk Kunstner ønske sig. Desværre trykkes
Alderstrøst nu af grimme og høje Nabohuse; ve over
de Bønhase, der ikke lod Haandværkernes eget Hus
ligge frit, som det var tænkt og skabt!
Selvfølgelig var der stor Fryd, da de 7 Enker og 8
ærværdige' Ægtepar den 20. Oktober 1863 flyttede
ind i de 15 Boliger, der var enten paa to eller eet Væ
relse; men allerede to Dage efter maatte Flaget vaje
paa halv Stang over Alderstrøst, og det af en rørende
og betegnende Grund. Den ældste Beboer, den 85-
aarige Guldsmedemester
N. Ebbesen,
var blevet saa
glad over dette Paradis, at han døde af Glæde.
Det blev en af Kong
Frederik den Syvendes
sidste
Kongegerninger, inden han drog paa sin Dødsrejse
til Slesvig i de mørke Efteraarsdage 1863, at bese
Alderstrøst. Det skete den 2. September. Kongen var
allerede dengang træt, men det morede ham at se
de hyggelige Smaaboliger, og da han forlod Huset ef
ter en Kollation, sagde han de lige saa »Frederik den