192 / 379
188
Men Grøften havde i de samme Tider en strate
gisk Betydning; under Høstmanøvrerne, der mundede
ud paa Nørrefælled, dannede den en fortrinlig Løbe
grav for Angriberne; og i Frokostpavserne frater-
niserede de brave Borgere med Nørrebros Drenge,
som fik deres Lommer fyldt med Patroner, der senere
anvendtes til Fyrværkeri i Haverne; og paa Grøfte
kanterne udviklede der sig desuden i Pavserne et
malerisk Skue; thi her havde Mutter og Ungerne
Lov til at besøge Fatter, der ligervis som Napoleon
og andre tapre Krigere under Strabadserne drak sig
et hjemligt Glas »Krambambuli«.
For at give et paalideligt Billede af Livet, som det
til daglig udfoldede sig ud over Nørrebrogade, bliver
det imidlertid absolut nødvendigt at huske paa, at
over Nørrebro gik Vejen til Assistens Kirkegaard,
om hvis Historie senere skal tales, og at Ligtogene
derud hver Dag bidrog til Gadens Fysiognomi, som
de gør det den Dag i Dag; men det saa jo lidt ander
ledes ud i gamle Dage, naar »12 Studentere« fra Re
gensen i sorte Kapper bar Kisten af Sted, medens
ligeledes sørgekappede Mænd og Drenge, aldrig Kvin
der, fulgte efter til Fods.
Og hvor frygteligt maa det ikke have været i Ko-
leraaaret 1853, hvor der jo for øvrigt var Baraklejr
paa Nørrebro, at se de lange Tog af Arbejdsvogne,
der hver bar en Snes uhøvlede Kister, anbragte hul
ter til bulter, og hvor selv de nærmeste af Frygt for
Smitten ikke turde følge med. Jo, en Gang imellem
saa man langs Havedigerne paa den anden Side Grøf
ten en ulykkelig Flustru snige sig af Sted ved Siden
af den Vogn, der førte Liget af hendes eneste Ven til
det sidste Hvilested.
Inden man slutter Omtalen af Blaagaards gamle
Grund, hvorpaa jo de gamle lave Huse lige overfor
Fælledvejen er afløst af den skønne katolske Kirke,
som først skal til at have sin Historie, maa vi dvæle
ved en Bygning, der har en endogsaa meget stor so