279 / 379
275
pludselig den Idé at lade, som om han havde druk
ket for meget, og gav sig til at svinge ud og ind.
Soldaten tog da troskyldig den gamle under Armen
og sagde: »Se saa, nu skal jeg nok stive ham af!«
Rosenkilde vrøvlede med sin Følgesvend, lige til de
kom til hans Port. »Nu skal De jo have Deres Mark,«
sagde han og trak Pungen op af Lommen. Han tog
da som af en Fejltagelse en Rigsdaler og gav Sol
daten den. »Nej holdt!« raabte denne, »det var ikke
efter Aftalen. Jeg skal kun have en Mark.« »Ja, det
er jo ogsaa en Mark!« »Nej, min gode Mand, det er
en Rigsbankdaler.« Rosenkilde kastede nu Masken og
lod Fyren beholde Daleren.’
Naar Sønnen, den senere Skuespiller
Aclolph Ro
senkilde,
der blev opdraget og undervist til Studen
tereksamen paa Vallø, kom hjem i Ferierne, blev der
Fest, især da han vendte hjem som Student. Og han
var ogsaa fuld af Spilopper.
Det var paa Frederik den Sjettes Tid, da Militæret
spillede en stor Rolle. Flere Gange daglig muntredes
man paa Østerbro af Militærmusik. De store Øvelser
paa Fælleden og rundt om paa Glaciet og andre
Steder hørte til Dagens Orden. I Reglen var det
Vibenshus, der skulde stormes. Der var da store
Troppemasser paa Benene, og de unge fornøjede sig
i høj Grad over det smukke Syn, som de mange for
skellige Korps med deres brogede Uniformer frem
bød, naar de drog forbi. Der var Kastelsjægerne, de
jydske Dragoner, Lansenererne og den straalende
Hestgarde. Men Københavnernes særlige Yndlinge
var dog Borgerne, der ledsagedes til Fælleden af
deres Koner og Børn, og under Hvilet indtog man
Aftensmaden her i skøn Forening.
Adolph Rosenkilde drev den Sport at skyde med
Pusterør. Til Kugler brugte han Kit. Saa en Dag,
da Borgerne intet anende kom marscherende forbi
i deres hvide Bukser, listede Adolph sig ned ved
Plankeværket ud mod Østerbrogade, og gennem et
18
*