281 / 379
277
selvfølgeligt, noget, vi i vor Sporvogns- og Auto
mobil-forkælede Tid daarligt gør os Forestilling om.
Som noget slet ikke underligt fortæller Fru Sødring,
at hun og hendes Fader en Sommerdag gik fra Øster
bro over til Valby og tilbage, for at besøge Fru
Gyllembourg,
der laa paa Landet der, og det gjorde
de endda paa maa og faa; thi de anede ikke, om
Ø sterbrogade N r. 66— 70.
Fruen var hjemme. Men dengang var Vejen ogsaa
hele Tiden køn, den førte langs Søerne, over Marker
og Enge og forbi dejlige Haver.
Af disse fornøjelige Erindringer faar vi let et Bil
lede baade af Østerbro i gamle Dage og af Livet
derude. Østerbro var den Forstad, der holdt sig længst
landlig, det var jo ogsaa Vejen ud til Skoven; ogsaa
langs Søerne bevaredes Freden længe; den smukkeste
Skildring heraf har
Søren Kirkegaard
givet i »For
førerens Dagbog«, hvor han betagende fortæller om
en Spadseretur langs Blegdammene paa den ene Side
’ouraéeudsalé.