282 / 379
278
og Sortedamssøen paa den anden, først ved Solned
gang, senere ved Midnatstid, hvor Maanen skinner
og Jægerens Horn giver Genlyd over de stille, øde
Marker.
Ogsaa »Ægteskabsstien«, mere folkeligt kaldet Kær
lighedsstien, paa den anden Side Søen, hvor Poppelen
endnu ikke havde fortrængt Linden og Kastanien,
var yndede Tilflugtssteder for dem, der søgte Fred
og frisk Luft.
Ja, i langt tidligere Dage var Østerbro et Udflugts
punkt, der lokkede. Paa Frederik d. IIFs Tid laa
en Skanse,
Gammel Vartov,
en lille halv Mil udenfor
Staden for Enden af »den sorte Dam«. Den var da
en vigtig Del af Fortifikationen, efter at Henrik Ruse
havde fuldført det nye Citadel
Frederikshavn,
som
vi skal tale om i næste Kapitel. Den laa ret ud for
den nye Østerport tæt ved Kongens Fiskedamme, og
gennem den førte Hovedvejen nordpaa.
Aaret. 1852 danner et Vendepunkt i vor Bys Ud
viklingshistorie, idet Demarkationslinien ved Lov af
6. Januar 1852 rykkedes ind til Indersiden af Søerne,
derfra følgende en Linie fra Sortedamssøens nord
østligste Hjørne ad Citadelsvej til Øresund; dette er,
hvad der vedkommer Østerbro; udenfor denne Linie
blev der fuldstændig Byggefrihed; men medens Nørre
bro og Vesterbro straks faldt i Byggespekulanternes
Hænder, kom Østerbro først rigtig med i Kehraussen
omkring 1880.
Loven af 1852 betød faktisk, at de gamle Fæst
ningsværker var opgivet; de gamle Volde var pris
givet, og snart trængte Bebyggelsen ind paa Gla-
ciernes Grund; det første var, at Portene faldt. Øster
port var den sidste, i 1858 forsvandt den, og i Gla-
ciet indenfor Sortedamssøen rejste sig fra 1859—63
Kommunehospitalet, 1859—61 Observatoriet, og i
1867 blev Fæstningsterrænet fra Kallebodstrand til
Citadellet givet frit. I Glaciet foran Citadellet havde
allerede Blindeinstituttet faaet Plads 1857.