E sp la n a d e n og G røn n in g e n ca. 1790. I Bagg. S øka d eta ka d em ie t
og F red eriks H o s p ita l (Bredgade).
II.
KASTELLET OG GRØNNINGEN.
D
e n
Glæde, der i 1660 havde grebet Københavns
Borgere i Anledning af Statskuppet, fik en brat
Ende. De mærkede snart, at det ikke var dem, der
var gaaet af med Sejren, men Kongen, og de fik
Enevældens Magt at føle. Fremmede Udsendinge vid
ner til deres Regeringer om dette; saaledes skriver
den brandenburgske Gesandt hjem til sin Kurfyrste:
»Naar nogen kun tør tale frit ud, da hedder det: Det
kan ikke bestaa ret længe, som det nu staar. Borger
skabet er yderst utilfreds, sværger og bander og taler
farlige Ord.«
Gabel,
som nu havde Kongens Øre, var
yderst forhadt, og naar nogen vovede at give sine
Tanker frit Løb, blev han forfulgt med en Stræng-
hed, der snart skulde knuse al Modstand. En Borg
mester og en Raadmand fra Christianshavn blev saa
ledes sat i Blaataarn, fordi de havde forgrebet sig