294 / 379
290
Englænder«, og det er betegnende for de Tiders »Hu
manitet«, at ingen oprørtes ved denne dyriske Be
handling af et Menneske.
Først i 1742 blev han paa Dronningens Forbøn
sluppet ud og anbragt i et humanere Fængsel i Ka
stellet. Her levede han til sin Død d. 4. December
1758. Elan efterlod sig en Slags Levnedsbeskrivelse,
der formede sig som et Forsvarsskrift, hvori han be
stemt benægtede at ville have været Frederik d. IV
eller den danske Flaade til Livs. Meget paalideligt
er det ikke, men det er alligevel ret interessant at
læse.
Nu anvendes de gamle Celler bag Kirken ikke
mere. Kun een Gang for nylig er de paa ny kommet
til Ære og Værdighed; det var ved Prøvemobilise
ringen i September 1913, da de var gæstfri Asyler
for de mødepligtige, der havde taget for rigeligt for
sig af de vaade Varer, før de drog af Sted. De sov Ru
sen ud i Struensees og Brandts gamle Celler. Til den
danske Soldats Ære skal det siges, at der intet Brug
blev for Cellerne, da de i August 1914 mødte til Sik
ringstjeneste under de alvorligste Forhold, der nogen
Sinde har truet Europa og vort lille Fædreland.
En Fange til maa vi nævne, fordi hans dristige
Forehavende i noget minder om Norcross’ Planer,
og fordi hans Bedrift er saare lidet kendt, fremdra
get som den er af Kaptajn
Chr. Blangstrup,
der har
fundet dens Akter i Arkiverne.
I Aarene 1788—90 laa Sverige som bekendt i Krig
med Rusland, og den svenske Kong
Gustaf 111's
Fø
lelser overfor Danmark var ikke heller af de blide
ste. I Vinteren 1788—89 var det stræng Frost, og
en russisk Flaadeafdeling paa 6 Linieskibe og en
Fregat overvintrede paa Københavns Rhed. Allerede
i December sad et russisk Skib fastholdt af Isen
mellem Hveen og den danske Kyst. Generalmajor
Toil,
der var Gustafs gode Ven, sendte ham Bud her
om fra Helsingborg og foreslog, at.man skulde søge