298 / 379
294
Kejserinden af Rusland skrev nu til Kronprins
Frederik, at hun ikke ønskede den svenske Løjtnant
henrettet, og Kongen bestemte nu Munkholm til hans
fremtidige Opholdssted; men af ukendte Grunde blev
han i sin Celle i Kastellet.
Kommandanten her kom hurtig paa fortrolig Fod
med sin Fange; i Samtaler aabnede han sit Hjerte
for ham; han følte sig altfor fast knyttet til Kong
Gustaf til, at han kunde tro, at denne ikke engang
vilde hjælpe ham. Derimod kunde den blotte Lyd
af General
Toils
Navn faa ham til »at skumme af
Raseri som et Vildsvin«, han ønskede at duellere
med ham for at dræbe ham. I øvrigt fortæller Kom
mandanten, at Renzelstiernas kæreste Reskæftigelse
er, »at han den hele Dag skraar og ryger Tobak, et
Tegn paa, at hans Opdragelse ikke har været den
bedste«. Han anfører tillige, at han kun »to Gange
i sin Fængselstid har forlangt Vand til at vaske sine
Hænder i; man maa frygte, at det ser lige saa sort
ild med hans Sjæl, hans Moral og Religion«.
Da Gustaf IV i 1796 overtog Regeringen, vilde den
danske Regering paa alle Maader vise ham Venlig
hed for at fremme en god Forstaaelse med Sverige
og besluttede derfor at frigive Benzelstierna og Schilds;
det skete den 24. Oktober 1796, og de transportere
des begge ud af Landet. Benzelstierna indtraadte igen
som Sekondløjtnant i den svenske Flaade; men man
var ham ikke dér velsindet; allerede to Aar efter fik
han Afsked uden at være avanceret. Han var gift og
døde barnløs paa Kallogård i Sødermanland Juleaften
1808, Nittenaarsdagen efter at den danske Højesteret
havde stadfæstet hans Dødsdom.
Det var, som sagt,
Frederik
tf. / / I , der anlagde
Citadellet Frederikshavn i 1661. De Sten, der skulde
bruges til Bygningerne, tog Kongen for en Del fra
Christian d, 1V s ufuldendte Kirke, SI. Annæ Rotunda,
»den trinde Kirke«, der havde ligget bag Rosenborg