301 / 379
297
— et Gymnastikhus — , som ikke alene falder ud af
Stilen men selv er fuldkomment stilløst.
Omkring denne lille oprindelige Fæstning lagde
Kong Frederik en Jordvold med fem ved Kurtiner
forbundne Bastioner og en Grav, der mod Landsiden
var dobbelt, mod Søsiden en lav Ydervold, det nu
værende Langelinie, og mod Nord laa et Glacis med
Udenværker, ind mod Byen en Esplanade.
Paa Volden ud mod Langelinie stod den gamle
røde
Kanon, der nu opbevares paa Tøjhuset. Sit Navn
havde den af sin røde Fading; selve Kanonen er af
Bronze, rigt forsiret, og menes at være en Erobring
fra Sverige. Sin Munding rettede den mod Lange
linie, og hver Københavner vidste saa bestemt, hvor
den stod paa sit ophøjede Stade, at det blev et Mund
held: Vi mødes ud for den røde Kanon. Rørbye har,
som vedstaaende Billede viser, malet et Billede af den,
hvilket tillige giver et godt Begreb om Udsigten over
Langelinie i Trediverne, da Kastellet endnu var Fæst
ning helt ud til Øresund og Porten til Langelinie
lukkedes hver Aften, naar Retræten lød.
En stor Del af disse gamle Volde er jo heldigvis
skaanede endnu; ved Vandringer dér kan vi gøre os
Begreb om, hvor idyllisk det har været i gamle Dage
at spadsere i Kirsebærgangen og langs Stadsgraven.
Tidligere var hele Volden afspærret, det gjaldt længst
Smedelinien og en Del til den stødende Vold, hvor
til man maatte løse Tegn hos Kommamdantskabet,
hvis man da ikke vil bære sig ad som i sin Tid kgl.
Skuespiller
Phister.
Det fortælles om ham, at han en Dag spadse
rede ude i Kastellet med en god Ven. Vejret var her
ligt, og de fik Lyst til at gaa op paa Volden; men
Tegn havde de ikke, og Skildvagten stod truende
ved Voldens Fod. Phister tabte dog ikke Modet: Lad
du mig om det, sagde han, og idet de hurtig gik
forbi Vagten, sagde han med megen Værdighed
til ham: »Den Herre er med
mig!«
Imponeret af denne
Myndighed skuldrede Soldaten og lod dem passere.