304 / 379
300
paa Fælleden; naar den vokser til, bliver den en
Pryd for vor By, og vi kan da maaske faa Lov at
beholde Kastellet, som det er, med Vejrmøllen paa
Kongens Bastion og Krudttaarnet paa Dronningens;
vi maa da finde os i, at den Del, der ligger ud mod
Langelinie, er gjort til et Anneks af Langeliniepar-
ken, og vi kan leve i Haabet om, at vi endnu mangen
en Søndag kan høre Vagtparadens Musik foran den
gamle Kommandantbolig, og at der ikke er Plads
til flere Monumenter paa Volden end det,
Bindesbøll
velsignede os med til Minde om Slaget paa Rheden.
I 1903 skabtes den saakaldte Langeliniepark, der
omfatter Terrænet omkring Lystbaadehavnen og Mo
len, selve Promenaden og Grønningen; den er smukt
anlagt af Professor
Dahlerup
og Haveinspektør
Flindt.
I 1884 opførtes den nuværende Esplanadepavillon,
der erstattede den ældre og mindre, som havde ligget,
hvor nu den engelske Kirke ligger. Den allerførste
Pavillon laa paa Bastionen ud mod Langelinie. Byg
ningen af den nye Pavillon vakte en Del Uvilje; man
mente, den var overflødig, fordi vi samtidig fik den
dejligt beliggende Langelinies Pavillon, der tilhører
Kommunen, og hvor Kgl. dansk Yachtklub bor; men
det har jo vist sig, at de begge to kan trives særdeles
godt. Langelinies skønneste Prydelse er det af
Dah
lerup, Ring
og
Fristrup
skabte Ivar LIuitfeldt-Monu-
ment; Kanonerne ved dets Fod er i 1872—75 op
fiske! i Køgebugt fra Heltens Skib »Danebrog«.
Om
Bunclgaarcls
Gefionsspringvands kunstneriske
Værdi hersker ingen Tvivl; derimod kunde man di
sputere om, hvorvidt Udsigten herfra ned over den
smukke Amaliegade, der med sine lige Lygterader
tager sig saa dejlig ud om Aftenen, ikke var skøn
nere i de Dage, da vi nøjedes med et beskedent Ro
senbed paa Monumentets Plads.
Havde man nu nøjedes med det gode Monument
af Prinsesse
Marie,
der paa en værdig Maade tolker
Københavnernes Taknemlighed overfor den folke