DetGamleKøbenhavn

299

vi ser dette, forstaar vi inderlig godt gamle Kong

Christian den Niendes

Sorg, da han saa Ødelæggelsen

af den Del af Grønningen, hvor han havde sin dag

lige Gang. Han var ikke mere til at formaa til at

lægge sine Spadsereture ud ad denne Vej.

Smukke er de to gamle Fæstningsporte,

Sjællands

porten

mod Københavnssiden og

Norgesporten

mod

Søsiden. De bærer begge

Frederik d. V’s

Navnetræk.

Indenfor Norgesporten ligger den gamle Vagtbolig,

medens man indenfor Sjællandsporten med Rædsel ser

den i 1873—74 opførte og ti Aar efter forlængede

Hovedvagt med Arresthus, og man glæder sig paa

dens Arkitekts Vegne, fordi hans Navn ikke kendes;

thi en mere aandløs Ødelæggelse af en smuk Helhed har

Københavnerne kun set i den i 1885 opførte nye

Kaserne, de to Eksercerhuse og Staldbygningerne;

hvor langt skønnere er ikke de seks gamle Længer

(Elefant-, Fortun-, General-, Stjerne-, Svane- og Ar

tilleristokken)? Om den muligvis ikke opfylder mo

derne Krav som Kaserne, var der dog ikke noget

i Vejen for, at vi i vor Tid kunde have bevaret Stilen

i det nye. Bygmestrene fra forrige Aarhundrede er

saa at sige de eneste, der har lagt Fjendehaand paa

Kastellet; kun een Gang har en ydre Fjende betraadt

det. Det skete d. 7. September 1807, da Englænderne

besatte det i de Dage, det efter Københavns Kapi

tulation varede, inden vi havde udleveret hele vor

Flaade til Fjenden.

Men i 1901 saa det alvorligt ud til, at Kastellet

skulde falde og København blive denne ejendom

melige Bydel fattigere. Som Fæstning havde det jo

for længst ikke mere Betydning, og der var »prak

tiske« Folk, der havde ondt af, at de 45,7 Tønder

Land, der hører til, skulde ligge hen uden at gøres i

Penge; man fremkom med Forslag om at forvandle

Terrænet til Sports- og Legeplads eller til en Folke

park. Heldigvis blev denne Plan ikke til noget; vi

har faaet en ypperlig Folkepark med Træer og Grønt